Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 339
slåer at der var sammendraget en stor Hcer i Throndhjem, og at der vare komne Lender
mamd baade sondenfra Landet og nord fra Hålogaland; „men ikke veed jeg," siger han,
om de stcevne mod Eder med denne Hcer eller andensteds hen." Derpaa klagede han for
Kongen sin Skade og over den Ulempe, som hans Folk havde tilfoiet ham ved at nedbryde
oq nedtrcede alle hans Ågre. Kongen siger, at det var ilde om der var gjort ham nogen
Meen. Siden red Kongen derhen hvor Ågeren havde staaet og saae, at den laae stad
med Jorden, red derpaa omkring Ågeren og sagde: „det venter jeg, Bonde, at Gud monne
oprette Din Skade, saa at Ågeren inden en Uges Frist vorder bedre;" og det blev den
bedste Ager, som Kongen sagde. Kongen opholdt sig der om Natten, men om Morgenen
ajorde han sig reiseferdig og siger, at Thorgeir Bonde stulde folge med ham; men-han til
bod ham sine to Sonner med paa Reisen, og endstjont Kongen siger, at han ei vilde have
dem med sig, vilde dog Drengene fare. Da de ingenlunde vilde blive tilbage, vilde Kongens
Hirdmcend binde dem. Da Kongen saae dette, sagde han: „lad dem fare, de komme nok
tilbage igjen," og det blev saa med Drengene, som Kongen sagde.
Derpaa forte de Hceren ud til Staf, og da Kongen kom til Stafsmyr, gjorde han Holdt.
Der fik han sand Kundstab om, at Bonderne rykkede med en Hoer imod ham, og at han D«ab’
snart maatte holde Slag med dem. Da monstrede Kongen sit Folk, og efter Optcellingen
havde han meer end 3000 Mand. Der fandtes i Hceren 900 hedenste Mcend, og da
han fik dette at vide, befalede han dem at lade sig dobe, sigende, at han ikke vilde have heden
ste Mcend med sig i Slaget. „Ikke monne vi," siger han, „scette vor Lid til Folkets Mceng
de; paa Gud alene stulle vi forlade os; thi med hans Kraft og Mistundhed monne vi saae
Seier; men ikke vil jeg blande hedenste Folk mellem mine egne." Da Hedningerne Horte
dette, holdt de Raad med hverandre, og omsider lode 400 Mand sig dobe; men 500 Mand
negtede at lade sig christne, og denne Skare vendte hjem til sit Land. Derpaa gange
Brodrene Gauka-Thorer og Afarfaste frem og tilbode Kongen atter at folge ham. Kongen
sporger om de nu havde ladet sig dobe. Gauka-Thorer svarer, at det ei var saa. Da
befalede Kongen dem at antage Daab og den rette Tro, eller i andet Fald fare bort. De
gik derpaa afsides til en Samtale og talede om hvad Besiutning de stulde tåge. Da sagde
Afarfaste: „stal jeg sige min Mening, da vil jeg ei vende tilbage; men drage i Slag og
flaae mig paa den ene eller den anden Hcers.Side, og ikke oendser jeg i hvilken Flok jeg er."
Da svarer Gauka-Thorer: „stal jeg fare i Slag da vil jeg yde Kongen min Hjcelp; thi han
har mest Hjcelp Behov. End stal jeg troe paa en Gud, hvorfor ikke ligesaavel paa hviden
Christ, som paa nogen Anden? Nu er det mit Raad, at vi lade os dobe, om det er Kongen
saa meget magtpaaliggende, og derpaa fare med ham i Strid." Dette samtykke de Alle,
gange derpaa til Kongen og sige, at de vilde lade sig dobe. Derefter bleve de dobte af Prce-
sterne og Daaben bekrceftedes af Bistoppcn. Kongen optog dem derpaa i sine Hirdmcends
Samfund og sagde, at de stulde vcere under hans Mcerke i Slaget.
Kong Olaf fik da vis Kundstab om, at det vilde vcere kort til han maatte holde Stag
med Bonderne; men efter at han havde monstret sit Folk og optalt Hceren, havde han
da meer end 3000 Mand, hvilket syntes vcere en stor Hcer paa een Mark. Siden holdt
Kongen folgende Tale til Folket: „vi have en stor Hcer og vakkert Folk, og nu vil jeg sige
mine Mcend, hvorlunde jeg vil have Hceren opstillet. Jeg vil lade mit Mcerke fore frem
midt i Hceren, og det stal min Hird og mine Gjcester folge tilligemed den Krigsmagt, som er
kommen til os fra Oplandene, samt den der kom her til os i Throndhjem. Paa hoire Haand af
<sap. 213. 8tl»k, hvorom see S. 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
