Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Qlaf den Helliges Saga.
hver styder al Fare fra sig; thi vi maae vel betcenke, at om Kong Olaf ei haver mange
Folk ved Siden af den Hoer, som vi have, saa er dog Anforeren uforfcerdet og den hele
Skare vil vcere ham tro og folgagtig i Slaget. Men dersom vi, der Anforere stulle vcere
for denne Hcer, vise nu nogen Frygt og ikke ville troste og opmuntre Hceren, eller gange
i Spidsen for den, da monne det hcendes den hele Mcengde af vore Folk, at Modet vil
forlade deres Hjcerter, og dernest vil Enhver soge sin egen Frelse. Endstjondt her nu er
kommen en stor Hoer sammen, monne vi dog snart prove, dersom vi stode paa Kong Olaf
og hans Hoer, at vor Undergang er vis, med mindre vi, Folkets Forstandere, ere sikkre i
vor Sag, og den ganste Hcer samdrcegtigen og modigen farer frem med os. Kan det ikke
vorde saalunde, da er det bedre for os ei at vove noget Slag, og da er det let at see, at der
er Intet for os tilbage uden at styde os under Kong Olafs Mistundhed, hvor haard han
end var, da vi vare mindre sagstyldige end vi nu monne tykkes at vcere. Dog veed jeg,
at der ere de Mcend i hans Rcekker, som monne stasse mig Liv og Fred, om jeg vil soge
den. Vil Inu som jeg, da stal Du, Svoger Thorer, og Du Harek, gange under det
Mcerke, som vi Alle ville opreise og siden folge. Lader os Alle vcere hurtige og faste i
den Bestutning, vi have tåget, og saaledes stille os i Spidsen for Bondehceren, at den ikke
mcerker nogen Frygt hos os; thi da opmuntres Menigmand, nåar vi med Glcede gange til
at stille Hceren i Orden og opmuntre Folket til Strid." Da Kalf havde endt sit Foredrag
foiede de sig Alle ester hans Tale og sagde, at de Alle ville folge hvad Kalf ansaae gavn
ligt for dem. Alle vilde at Kalf stulde vcere Hcerens Anforer og give Enhver den Plads
han vilde i Hceren.
Kalf Arnesson reiste derpaa sit Banner og opstillede sine Huuskarle tilligemed Harek
’ °"f Thjoto og hans Mandstab. Thorer Hund med sin Skare var i Spidsen af Slagor
r°?Mwrker. denen foran Mcerket, og paa begge Sider af Thorer var en udvalgt Hob af Bonder, som
og Alle vare de rasteste og bedst bevoebnede blandt Hceren. Denne Deel af Fylkingen var
baade lang og tyk, og i den opstilledes Thronderne og Halogalcenderne. Paa den hoire
Floi var en anden Fylking, men til venstre fra Hovedfylkingen opstilledes Ryger, Horder,
., Fjordinger og Sogninger, og de havde det tredie Mcerke.
Om Thor- Der var en Mand, som hedte Thorstein Knarrar-Smed, som var Kjobmand og Skibs-
bygmester, stor og stcerk, overmaade hidsig, og en storDrabsmand. Han var bleven uenig
med Kong Olaf, der havde tåget et nyt og stort Kjobmands-Skib, som han havde gjort, fra ham,
hvilket var steet formedelst Thorsteins Ustykker og som Mandebod, der tilkom Kongen. Thor
stein, som var med i Bondehceren, gik frem foran Fylkingen, hvor Thorer Hund stod, og
sagde til ham: „her vil jeg vcere i Eders Rcekke, Thorer, thi jeg tcenker, dersom Kong Olaf
og jeg trceffes, at vcere den forste, der bcerer Vaaben paa ham, dersom jeg kan komme
ham saa ncer, at jeg kan betale ham for Skibsranet, da han rovede det Skib fra mig, som
var det bedste, der nogensinde er brugt i Kjobmandsfcerd." Thorer og hans Mcend toge
imod Thorstein og han gik i deres Rcekke.
Bm?e- Da Bondernes Folk og Fylking vare opstillede, tiltalede Lendermcendene Bonderne
"fe"3Z7 og befalede dem at lcegge Mcerke til den Plads, hvorpaa Enhver var opstillet, under hvil
ket Mcerke Enhver stulde vcere, hvo der var foran Mcerket, eller hvo der var hans Side
mand, og at de stulde vcere raste og hurtige til at gange i Fylking, thi Hceren stulde end
nu fores en lang Vei, og Fylkingen kunde let brydes under denne Hcerens Gang. Der
paa opmuntrede de Folket, og Kalf bod alle de Mcend, som havde nogen Harm at hevne
paa Kong Olaf, at stille sig under de Mcerker, der rykkede mod ham Selv. De stulde
nu mindes al den Meen, som han havde tilfoiet dem og sagde, at aldrig bedre Leilighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
