Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olaf den Helliges Saga. 349
monne gives dem til at hevne sin Harme og frelse sig fra den Tvang og Troeldom, som
han havde underlagt dem. „V<ere nu den," siger han, „en feig Usling, som ikke staaes
paa det djcerveste; thi ikke ere de saglose, som mod Eder ere, og de monne ei spare Eder,
om Leilighed gives dem." Kalfs Tale fik lydeligt Bifald, og der hortes stor Raaben og
indbyrdes Opmuntring over hele Hceren.
Derpaa forte Bonderne deres Hoer til Stiklastad, hvor Kong Olaf forud var med
sine Folk. Kalf og Harek gik foran i Spidsen af Hwren under deres Mcerke. Men
Slaget begyndte ikke strax da de modtes; thi Bsnderne forhalede Angrebet, fordi ikke alt
deres Mandskab var kommet paa Sletten, og de biede paa dem, som kom bag ester. Tho
rer Hund var kommen sidst med sin Skare, thi han stulde give Agt paa, at Mandsta
bet ei lagde sig bag ud, nåar Stridsraabet lod, eller Haerene kom hinanden i Sigte; der
for biede Kalf og Harek paa Thorer. Til Mandstabets Opmuntring i Slaget havde
Bonderne det Feldtraab: «fram, fram, Bondemcend." Olaf Konge gjorde heller ikke
noget Angreb, fordi han biede paa Dag og det Mandstab, som fulgte ham. Omsider
saae Kongen Dag og hans Hcer ncerme sig. Der siges, at Bondernes Hoer var ikke
mindre en hundrede Gange hundrede Mand. Sighvat Skald qvad saalunde:
Kongen kom fra Sst med ringe Magt,
Det var mig til stor Sorg,
Og Kongen Fcestet krysted’,
Alt med Guld omvundet.
Thi finge Bender Sei’r,
Da to for een de vare.
leg Horte, for en Deel
Det Hildurs sveg.
Da Hceren paa begge Sider stod hinanden saa noer, at Folk kunde kjende hverandre, 23?
sagde Kongen: „hvi er du her, Kalf; thi vi stiltes ad som Venner sor paa More? Ilde
sommer det Dig at staaes med os, eller at sende Skrcemme - Skud i vor Hcer; thi her
ere fire as dine Brodre." Kalf svarede: „Mangt gaaer nu en anden Vei, Konge,
end Sommeligt kunde synes. Saaledes stiltes I fra os, at det syntes nodvendigt at
holde Fred med dem, som vare tilbage. Nu maa Enhver blive der hvor han staaer; men
forliges stulde vi, om jeg maatte raade." Da svarede Finn: „det er et Maerke hos Kalf,
at nåar han taler vel, har han i Sinde at gjore ilde." Kongen svarede: «det kan vcere,
Kalf, at du vilde nu forliges; men ikke tykkes mig, at I Bonder tee Jer saa fredelige."
Da svarer Thorgeir fra Qvistad: „I stulle nu have siig Fred, som Mange tilforn
have havt af Eder og det stulle Inu undgjcelde." Kongen svarer: „ei behover Du at
stunde saa meget ester at mode os; thi ikke er dig af Ddet bestemt Seier over os i Dag,
eftersom jeg haver ophoiet dig til Magt og )Ere fra ringe Mand."
Nu kom Thorer Hund, gik frem foran Mcerket med sin Skare og raabte: „fram, n».
fram, Bondemcend." Derpaa udstodte Bondemcendene Krigsraabet og afstjode baade
deres Pile og Spyd. Kongens Mcend reiste ogsaa Krigsraabet, og da dette var endt, op- ""-
muntrede de Folket til at gaae frem og strege: „fram, fram, Christmcend, Korsmcend,
Kongens Mcrnd." Da de Bonder, som stode yderst paa Floien, Horte dette, gave de det
I) Den tappre Kriger, her Olaf.
Cap. 237. liviBt»Hir(LviBta<lir, nu Qvistad i Skibrede og Sax
haugs Hovedsogn paa Inderoen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
