Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Magnus den Godes Saga.
kapitel 16.
m Pendernes
Trusier.
<sapitel 1?
ssritalenheds
Visen.
Skib seilfoerdig ved Landet, alt hans Losore var kommet ombord, og Skibet var bemandet
med hans Huuskarle. De holdt strar om Natten ud efter Fjorden, og Kalf foer derefter
Nat og Dag, naar Vinden feiede. Derpaa seilede han ud i Vesterhavet, opholdt sig der
loenge, og hcerjede paa Irland, Skotland og Sydewerne. Derom taler Bjarne Guldbraa-
ssald i Kalfs-Visen:
Jeg spurgte, Thorbergs Frcendell)
Haralds Vroderssn Dig god;
Du var hans Venffab vcerdig.
Det holdt til han det spildte;
Men Avindsmcend opvakte
Blandt Eder idelt Had.
Olafs Arving hosted’
Ei Gavn af denne Strid.
Kong Magnus lagde under sine Eiendele Viggja, som Rut havde aat, og Qviststad,
som havde tilhort Thorgeir, saa og Egge med alt det Gods, som Kalf havde efterladt; saa
lod han og hjemfalde Kongsgaarden mange Storgaarde, der havde tilhort dem i Bonde
hanen, som vare faldne paa Stiklastad. Iligemaade paalagde han og mange af dem,
der havde gjort Kong Olaf mest Modstand, store Revselser. Nogle jog han ud af Lan
det, af Nogle tog han store Penge, for Nogle lod han Slagteqvceg nedhugge. Da be
gyndte Bonderne at knurre og sagde mellem sig: »hvad mon denne Konge har i Sinde, da
han bryder den Lov, som Håkon den Gode gav os? Mindes han ci, at vi aldrig taalte
Uret? Vil han gaa samme Vei som sin Fader, eller andre Hovdinger, dem vi toge af
Dage, naar vi bleve kjede af deres Stolthed og lovlose Faerd?" Denne Knurren udbred
tes vide om i Landet. Sogningerne samlede Folk, og Ordet gik, at de vilde holde Slag
med Kong Magnus, om han foer ind i Fjorden. Magnus Konge var den Gang paa
Hordaland, hvor han havde opholdt sig lcenge med meget Folk, og lod sig nu og da forlyde
med, at han vilde fare nord til Sogn. Da Kongens Venner mcerkede dette, traadte 12
Mwnd sammen og gjorde den Aftale, at en af dem ved Lodkastning ffulde udkaares til at
sige Kongen denne Folkets Knurren, hvoraf Udfaldet blev at Lodden faldt paa Sighvat.
Sighvat digtede derpaa en Vise, som han kaldte Fritalenheds-Visen, som begyndcr
med, at Kongen alt for laenge betenkte sig paa at holde Bonderne tilbage, som truede at
reise Ufred mod ham. Han qvad:
Syd mod Sogn jeg h?rer Strid;
Skjsnt Sighvat raader Kongen fra
Mod Folket Slag at preve.
Jeg farer dog om slaaes vi skulde.
Lad os da Vaaben tåge
Muntert gaae i Strid,
Hvor lcrnge Strid i Land?
I denne Vise er og disse Vers:
1) Kalf, Thorbergs Broder.
Cap. 16. ViZ-^ju, Viggen, see 1 B. S. 117.
Xvl«<ndi,-, Kvistad, see 1 B. S. 319.
Egge i Stods Prcestegjcrld, see 1 B. S. 91
BoFN og B)Fnir, sce 1 B. S. 43.
Med Svcerd vi Kongen vcerge;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
