Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 11
Håkon, som paa Fitje faldt,
Og straffed’ hadste Ran
Til Landets store Gavn,
Han elsket blev af Folk.
Og Folk holdt siden fast
Ved den milde Konges,
Håkon Adalsteens Lovgivning.
Han Vender seent af Minde gaaer.
Jeg troer, at Bsnder kaared’ ret.
Da Olaver og Jarler
Saalunde Freden gave
Til Gjceves Eiendom.
Haralds Arving og den kjcrkke
Tryggves Son lod overholde
De lsggodel) Love, som
Folk af Navnerne^) modtog.
Ei vredes Eders Raadsmcend
O Konge, paa Fritaleren!
Drottens 3Cre fremme.
Wdle Konge! disse Ord.
Hvis Landets Folk ei usandt tale,
De vcerre Love have.
End Du sidst Folket loved
Hist paa Thing ved Ulvesund^)
O Herre streng i Had!
Hvo kan vel egge Dig,
At gange bag Dit Ord?
Du ofte prover tynde Staal.
Byttesceleo Folke-Drot
Ordsts skulde verre;
Dig, stcerke Slagstorm-Vcekker!
At bryde Lsfter sommer ei.
Hvo egger Dig, Slagstormer,
Bondens Qvceg at hugge ned?
Ofdjcervt det er af Kongen
Sligt indenlands at vinde.
Ingen Saadant raadet har
Tilforn unge Konge.
Jeg tcenker, Konge, Dine Folk ’
Ved Ranet ledes. Vred er Hcer.
Du Ransmcends Undertrykker!
Varsom vcer mod uvist Rygte,
Som ftyver nu herhid.
Med Maade Haand bsr stuttest
Jeg varer Dig og byder
Dig, som Ornen mcrtter
Med Blodets varme Taar,
At lyde Bsnders Villie.
En farlig Trudsel hores:
Alle Mcend af Alder graae
Mod Skjoldungen sig agte.
Derpaa maa raades Bod.
Tungt det er, at Thingets Mcrnd
Stinge Hoveder og Nceser
Skjulte ned i kncepte") Knapper;
Folk med Taushed slaget er.
Vcerst er det Ord, som farer
Blandt gjceve Odelsmcend:
Frie Bondes Odelsgods
Min Drot sig underlcegger.
Den Mand, som sin Fcedrearv
Ved rappe Dom maa vige,
Anseer ved Kongens Vrede
Sig voldsomt Ran forvoldet.
Dette Vers er det sidste:
God Vending onsfes Olafs Sag;
Helligt er Alt imellcm os.
Dovnes Sag Aften venter.’)
Jeg tcenker, at vi, Magnus,
Fsielige mod Dig er’;
Med Dig, milde Konge,
I Liv og Dod jeg vcere vil,
Mens Haralds Svoerd Du vcrrger.
I) Vore Fcrdre yndede meget Log og sammenlignede hvad der var godt dermed. De havde ogsaa Leg
haver. 2) Begge hedte Olaf, Olaf den Hellige og Olaf Tryggvesson. Om den Fsrstes Love taler Histo.
rien, men ei om den Sidstes, og dette Sted viser, at han ogsaa var Lovgiver. 3) Ulvesund i Nordfjord.
Her maa Magnus have holdt et Thing, hvorom Historien ei taler. 4) Lykkelig til at gjere Bytte. 5) Ct
Ordsprog, som sigter til at Ugjerningsmanden ei bor opirres ved strenge og uretfcrrdige Domme. 6) Til
hcrgtede med Hcrgter eller tilknappede med Knapper. Talemaaden betyder, at de laeggse hemmelige Planer.
7) Et Ordsprog, som bruges oftere i gamle Sagaer. Det gode Raad ber ei udscrttes.
Cap. 17. l^’», Fidje, paa Stord-Sen, see 1 B. S. 81.
I)ifn8llu6) Ulvesund i Nordfjord, see 1 B. S. 96.
2«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
