Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga.
38
Gapitel 2Z.
Kona Magnus
qivcr Harald
halve Norge.
den monne have Seier, for hvem dette Mcerke bceres, og saalunde havde der vceret saa
lcenge, han havde havt det i Eie. Svend svarer: «ferst da vil jeg tro, at stig Natur
felger M<erket, om Du holder tre Slag med Din Frcende Magnus, og vinder Seier i
dem alle." Da svarede Harald vred i Hu: »jeg kjender mit Frcendskab med Kong Magnus,
skjent Du ei minder mig derom, og om vi end nu fare med Hcerjkjold imod ham, kan dog
vort Mede vorde paa en bedre Maade." Svend skiftede Farve og sagde: >,der er dem,
som tale om, Harald, at Du fer har gjort saaledes, og kun holdt saa meget af et Forbund,
som Du syntes bedst kunde forfremme Din Sag." Harald svarer: staaer det til
Dig at bevise , at jeg ei haver holdt et indganget Forlig , end jeg veed , at Kong Mag
nus kan tale om, at Du har gjort imod ham." Derpaa gik hver sin Vei. Om Qvcel
den da Harald gik til Hvile paa Skandsen af sit Skib, sagde han til sin Skosvend: »nu
vil jeg ikke ligge i min Seng i Nat; thi jeg har Mistanke om, at ikke Alt monne vcere
sviglest. Jeg mcerkede i Qvceld, at min Svoger Svend blev meget vred over min frie
Tale; Du skal derfor holde Vagt, om Noget i Nat stulde indtrcesse." Derpaa gik Harald
et andet Sted hen at sove, men lagde en Trce-Stub i sit Rum. Ved Midnats»Tid roede
en Baad til Skandsen, en Mand gik ombord, sprcettede op Skandseteltet, steeg op og hug
i Haralds Seng med en stor Ore, saa at den stod fast i Kubben. Manden leb strar ud i
Baaden igjen og roede bort i merke Natten, da Maanen just var i Nre, men Bren stod
fast i Kubben som et Kjendetegn. Derpaa vcekkede Harald sine Mcend og lod dem vide
den tiltcenkte Svig. Vi kunne nok indsee," sagde han,. »at vi ingen Magt have til at
modstaae Svend, om han vil oplcegge svigagtigt Raad imod os; thi er det tjenligst for os,
at komme bort herfra medens vi kunne. Lader os nu lese vort Skib og ro bort ial Stil
hed." De gjorde saa, roe om Natten nordefter langs med Landet noget fer Dag. Siden
fare de Nat og Dag indtil de traf Kong Magnus, hvor han laa med sin Hcer. Harald
gik da til sin Frcende Magnus, og der blev et glad Mede, som Thjodolf siger:
Du, gjceve Konge, lod
Brydes So af Planke smal;
Gilde Skib Belge kloved’
Da Du est fra Danmark foer.
Siden bed Dig Olafs Son
Det halve Land og Rige.
Jeg tvivler ei, at jo Fraender
Glad’ ved Modet sådd’.
Siden talede Frcenderne imellem sig, og Alt gik ud paa et fredelige Forlig
Kong Magnus laa ved Land, og havde opstaaet sit Landtelt paa Landet. Da ind
bed han sin Framde Harald til Bords hos sig, og Harald gik til Gjestebudet med 60
Mand og blev herligen bevcertet. Da det led ud paa Dagen, gik Kong Magnus ind i
Teltet hvor Harald sad, og med ham ginge Mcend, der bare Byrder, som bestode af Vaa
ben og Klceder. Da gik Kongen til den Mand, som yderst sad, og gav ham et godt Svcerd,
den anden et Skjold, ham derncest en Kjortel, saa Klceder, Vaaben eller Guld, og Alle gav
han en eller anden kostbar Gave, jo dyrebarere jo fornemmere han var. Derpaa Mede
han sig for sin Frcende Harald og holdt i Haanden to Rerstcengle og sagde saalunde: „hvil
ken af disse to Rer vil Du have, Frcende?" Harald svarer: »den som er mig ncermest."
Da sagde Magnus Konge: »med denne Rerqvist giver jeg Eder Halvdelen af Norges
Vcelde med al Skyld og Skat, og alle Eiendomme, som dertil ligge, med det Forord, at
Du skal vcere allenstad ligesaa rettelig Konge i Norge som jeg; men naar vi ere begge sam«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
