Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 39
men paa eet Sted, stal jeg vcere Formand i Hilsen og Tjeneste og Scede. Dersom tre ere
samlede af lige Vcerdighed, da stal jeg sidde i Midten, og stal have Konge-Leie og Konge-
Brygge. I stulle og fchrke og fremme vort Rige til Lon, fordi vi gjore Eder til den Mand
i Norge, som vi tcenkte ingen Mand skulde vorde, medens vort Hoved var opreist over
Muld." Da stod Harald op og takkede ham for det hoie Navn og Vcerdighed. Derpaa
satte begge sig ned og vare meget muntre. Den samme Dags Aften gik Harald og hans
Mcend til deres Skibe.
Morgenen ester lod Kong Magnus blcese alt Folket til Things, og da dette var sat, «apite, n.
gjorde han vitterlig for hele Hceren den Gave, han havde givet sin Frcende Harald. Thorer
fra Steig gav Harald Kongenavn der paa Thinget, og samme Dag indbod Harald Konge
Magnus Konge til Bords hos sig, og han gik med 60 Mand til Kong Haralds Land-Telt,
hvor han havde beredt et Gjcestebud. Begge Konger sade samscedes i Hoiscedet, og Gjce
stebudet var fagert ; Alt gik prcegtigt til, og Kongerne vare muntre og glade. Da det leed ud
paa Dagen, lod Kong Harald bcere ind i Teltet mangfoldige Taster; iligemaade bare Mcend
ind Klwder, Vaaben og andre Slags Kostbarheder, og alt dette uddeelte Harald imellem
Kong Magnus’s Mcend, som vare i Gjestebudet. Siden lod han Tasterne oplukke og
sagde til Kong Magnus: gav I os et stort Rige, som I sorhen havde vundet
fra Eders og vore Uvenner, og toge os i Samlag med Eder, og dette var vel gjort; thi
dette har kostet Eder meget. Nu have vi paa den anden Side vceret udenlands og nogle
Gange vceret i Livsfare, forend vi have samlet det Guld, som I her monne see. Dette vil
jeg nu dele med Eder, Magnus Konge. Begge stulle vi eie dette lose Gods og deri
have hver lige meget, ligesom hver af os har Halvdelen i Norge. Jeg veed, at vort Sinde
lag er ulige, da Du er langt mere rundhaandet end jeg; thi monne vi stifte dette Gods lige
mellem os, fare da Enhver frit med sin Lod, som han vil." Derpaa lod Harald udbrede en
stor Orehud og styrtede Guldet af Tasterne derpaa. Derefter blev taget Vcegtstaaler og
Vcegtlodder, Guldet blev stilt ad og med Vcegten deelt i lige Dele, og alle Folk undredes
hoiligen over, at saa meget Guld var sammenkommet paa eet Sted i Nordlandene. Dog
erfores det, at dette var egentlige» Grceker-Kongens Eiendom og Rigdom, eftersom alle
Folk sige, at der er hele Huse fulde af rode Guld. Kongerne vare nu overmaade muntre.
Da kom der frem et Stob, saa stort som et Mands-Hoved; dette tog Harald i Haanden
og sagde: «hvor er nu det Guld, Frcende Magnus, som Du kan lcegge mod denne Laag-
Knap?" Kong Magnus svarede: stor Ufred og Leding haver vceret i Landet, at ncesten
alt Guld og Solv, som jeg haver i Forvaring er gaaet op. Nu er ikke mere Guld i mit
Eie end denne Ring." Dermed tog han Ringen af Haanden og gav Harald. Harald
saae paa den og sagde: „ dette er lidec Guld, Frcende, for den Konge, som har to Kongen»
ger, og dog monne Nogle tvivle om Du eier denne Ring med Rette." Da svarede Mag
nus Konge ester nogen Betcenkning : jeg ikke med Rette eier denne Ring, da veed jeg
ei, hvad jeg med Rette har faaet; thi Fader min, Kong Olaf den Hellige, gav mig denne Ring ved
vor sidste Skilsmisse. " Da sagde Kong Harald leende : „ Sandt siger Du, Magnus Konge, at
Din Fader gav dig denne Ring, men Ringen tog han fra min Fader for en liden Sag, og sandt
er det, at det ei var godt for Smaakongerne i Norge, da Din Fader var som mcegtigst."
Harald Konge gav Steigar-Thorer i dette Gjcestebud en Bolle af Valbirk, der var omgiven
med en Solvring og havde en Solvhank, hvilke begge Dele vare forgyldte, og Bollen var
fyldt med Penge af reent Solv. Dermed fulgte to Guldringe, som tilsammen stode ien
Cap. 24. lsteix, en stor Gaard i Froens Prcestegd. i Gudbrandsdalen, see 1 B. S. 279.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
