Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga. 41
men er iilsinder, og jeg vil ikke ansee dette anderledes end som et Barndoms-Indfald."
Da sagde Magnus Konge: „ dette er ikke et Barndoms-Stykke, men et Trcek af min Fa
milie, ei at glemme hvad jeg gav og hvad jeg afstog; thi dersom denne ringe Sag var
bleven afgjort mod min Villie, da vilde en anden brat komme ester; thi i alle Dele ville vi
holde det Forlig, som er gjort imellem os, men iligemaad e ville vi have af Eder, hvad os
med Rette tilkommer." Da svarede Harald: det er en gammel Skik, at den Klogere
viger" og dermed gik han tilbage til sit Skib. Af deslige Forhandlinger imellem Kongerne
fandtes det, at det var vanskeligt at holde Fred imellem dem. Kong Magnus’s Mcend
sagde, at han havde Retten paa sin Side; men Andre, som vare meer uforstandige, paastode,
at der heri var tilfoiet Harald nogen Forhaanelse. Desuden paastode Kong Haralds
Mcend, at Aftalen ikke var anderledes, end at Kong Magnus ffulde have Ret til Havneleiet,
naar de kom paa een Tid; men at Harald ei var pligtig til at lcegge ud af Leiet, naar han
kom forst. De yttrede derhos, at Harald havde baaret sig vel og viseligen ad. De som
toge Sagen i den vcerste Mening paastode, at Kong Magnus vilde bryde Forliget, og at
han havde tilfoiet Harald Uret og Vancere. Slige Tvistigheder bleve saa loenge omtalte
mellem uforstandige Folk, at der blev Uenighed imellem Kongerne Selv. Der indtraf og
saa meget Andet, hvori Kongerne syntes at ville hver sin Vei, endffjondt kun lidet deraf her
er nedtegnet.
Konaerne Maanus oq Harald seilede med deres Flaade sor til Danmark, og da Svend kapitel 2»
" ’ , Magnus
spurgte dette, stygtede han undas oster til Skaane. Magnus og Harald opholdt sig lcenge dc« Godcs Dcv
om Sommeren i Danmark, og underlagde sig hele Landet. De vare i Jylland om
Hosten. En Nat, da Kong Magnus laa i sin Seng, syntes han i Dromme at staa
paa det Sted, hvor hans Fader Olaf den Hellige var, og at han talede saalunde til ham:
hvad Kaar vil Du vttlge, Son min, enten nu at fare med mig, eller vorde den mcegtig
ste af alle Konger og leve lamge; men derhos udove en Misgjerning, som Du seent eller
aldrig vil kunne udsone." Han syntes svare: »jeg vil, at Du skal vcelge for mig, Fader’"
Da synces Kongen at svare ham: saa stal Du folge med mig." Kong Magnus fortalte
sine Mamd denne Drom. Kort efter blev han syg, og laa paa et Sted, som heder Su
datorp. Da han var Doden naer, sendte han sin Broder Thorer med lertegn til Svend
Ulfsson i det A3rende, at bede ham yde Thorer den Hjcelp, som han behovede. I denne
Hrdsending gav Kong Magnus tillige Svend Danavcelde efter sine Dage, og sagde det
var billigt, at Harald raadede for Norge, men Svend for Danmark. Derpaa opgav
Magnus den Gode sin Aand, og over hans Dod var der stor Sorg blandt hele Almuen.
Saa siger Odd Kikina-Skald:
Folk fceldte mange Taarer,
Da til Grav mild Konge bceres;
Tung Byrden var for dem
Som Guld af ham modtogc.
Sindet saa nedbsiet blev.
At Huuskarles Taarer runve;
Cap. 28. Bu<laZi«ip (Bu6liahorp), skulde efter Suhm (Hist. af Danm. IV. 163) vcere
Synderup Gaard i Harre Sogn og Herred i Viborg Stift; men saavel Navnenes Uovereensstem-
melse, som iscer den Omstcrndighed, at Einar Tambarskelver med Kong Magnus’s Lig kom ssnden-
fra forbi Samso (Fornm. S. VI. 231) viser, at det ei kan forholde sig saa. Det maa derimod
efter al Rimelighet» verre Suderup i lordkirk Sogn i Ries Herred i Hertugdsmmet Slesvig eller
Sonder-Iylland. Mcerkeligt er det ellers, at Kong Magnus’s Modstander, Svend Estridsson, ogsaa
endte sit Liv paa dette Sted.
11, «inds Iste Heftc. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
