Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Harald Haardraades Saga.
Kongens Mcend sådd’ siden
Ofte merk i Sind paa Tofte.
Vapittl 29. Efter denne Tildragelse holdt Harald Konge Thing med Krigsfolket og sagde dem
?<gf«rrd. sin Agt, at han med Hceren vilde fare til Viborg Thing og lade sig udncevne til Konge
over hele Danavcelde, og siden indtage Landet, som han paastod at have arvet ester sin
. Frcende Magnus, ligesaavel som Norges Vcelde. Derpaa bad han Mandffabet om dets
Hjcelp og meente, at Norges Mcend saaledes stedse vilde blive Danernes Overmcend. Da
svarer Einar Tambarskelver, at han holdt det for en storre Pligt at stytte sin Fostersons,
Kong Magnus’s, Lig til Graven, og fore det til hans Fader, Kong Olaf, nord i Nidaros,
end at staaes udenlands og stunde efter en anden Konges Vcelde og Eiendom. Han en
der saaledes sin Tale, at han syntes bedre om at folge Kong Magnus dod, end hver anden
Konge levende. Derpaa lod han Liget omhyggelige» pynte saaledes, at de prcegtige Anstal
ter kunde sees paa Kongens Skib. Derefter gjorde alle Thronder og alle Nordmcend sig
fcerdig til Hjemreisen med Kong Magnus’s Lig, og da oplostes Ledingen. Kong Harald
indseer da, at det var bedst for ham, at fare tilbage til Norge, for forst at tilegne sig dette
Rige, og derfra samle paany Mandffab, og nu farer Kong Harald til Norge med sin
hele Krigsmagt. Saasnart han kom til Norge, holdt han Thing med Landets Mcend og
lod sig udncevne til Konge over hele Landet. Saaledes foer han alt ostenfra gjennem Vi
ken, at han blev udncevnt til Konge i hvert Fylke i Norge. Einar Tambarffelver, og med
ham hele Thronderhceren, foer med Kong Magnus’s Lig, og styttede det til Nidaros, hvor
det blev begravet i Clements-Kirken, og der var da ogsaa Kong Olaf den Helliges Skrin.
Kong Magnus var middelmaadig af Vcert, rank og lysladen i Ansigtet, lyshaaret, velta
lende og hastig til Ords, raj? i sin Gjerning og overmaade gavmild. Han var en stor
Krigsmand og scerdeles vaabendjcerv. Han var den vennesceleste Konge, priset baade af
Venner og Uvenner.
apite, 20. Svend Ulfsson opholdt sig den Host i Skaane og gjorde sig fcerdig til at reise oster
lttfsson. til Sveavcelde i den Agt, at opgive det Kongenavn, som han havde tiltaget sig i Dan-
mark. Men da han just var kommen til Hest, ride nogle Mcend til ham, som bragte
ham forst den Tidende, at Kong Magnus Olafsson var dod, og tillige, at hele Nordmanna»
hceren var faren bort fra Danmark. Svend svarede ien Hast med de Ord: det kalder
jeg Gud til Vidne paa, at aldrig skal jeg herester siy fra Danavcelde, saalcenge jeg lever."
Derpaa steg han paa sin Hest og red sor til Skaane, hvor strar meget Folk stimlede til
ham. Den Vinter underlagde han sig hele Danavcelde og alle Danerne toge ham til
Konge. Thorer, Kong Magnus’s Broder, kom til Svend strar om Hosten med Kong
Magnus’s Ordsending, hvorom for er fortalt. Svend tog vel imod ham, og Thorer var
lcenge hos ham under god Behandling.
kapitel 21. Kong Harald Slgurdsson tog Kongedom over Norge efter Kong Magnus Olafssons
snrdsson, Dod; men da han havde raadet over Norge een Vinter og Vaaren kom, udbod han Le-
ding over hele Landet, Halvdelen af alt Vaabendygtigt Mandstab og Skibe, hvormed han
holdt sorefter til Jylland. Om Sommeren hcerjede og brcendte han vide omkring og lagde
ind i G o d n a r - Fjord. Da digtede Kong Harald dette :
Galder Gerde!" Medens
Konen koser for sin Mand,
Lad os Anker fceste
Under Skib i Godnars Sund.
i) Sang-Gudinde, her Pige, som Dikterne i deres Vers ofte tiltale.
Cap^ 31. «o6u»l-hsi-<N-, nu Randers-Fjord (eller Gudenaa-Fj.) i Norre-Iylland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
