Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga 47
at det skulde behoves, at tåge noget fra. En stor Deel af hans Saga er sat paa Vers,
som islandske Maend overgave ham Selv eller hans Sonner, af hvilken Aarsag han var
deres store Ven. Han var og en stor Ven af alle dette Lands^ Folk, og da der engang
indtraf megen dyr Tid paa Island, gav Kong Harald 4 Skibe Lov til at fore Meel derhen
og bestemte, at Skippundet ei skulde vcere dyrere end 100 Alen Vadmel. Han tillod
og alle fattige Folk, som kunde skaffe sig Kost over Havet, at fare ud fra Landet,^
og fra den Tid blev der bedre Noering i Landet og Aarfcrrden batnede.^ Kong Harald
sendte og herud til Landet en Klokke til den Kirke, hvortil Olaf den Hellige havde sendt
Tommeret, og som blev opsat paa Thingvold. Deslige Minder har man her til Lands
om Kong Harald, og mange andre i de Storgaver, som han skjcenkede dem, der besogte ham.
Haldor Snorresson og Ulf Ospaksson, som for ere omtalte, kom til Norge med Kong Om"’H«ldor
Harald. De vare i mange Stykker ulige tilsinds. Haldor var meget stor og stcerk og
overmaade vakker af Udseende. Det Vidnesbyrd gav Kong Harald ham, at han havde
vcrret den iblandt hans Mcrnd, som mindst cendsede tvivlsomme Omstcendigheder, hvad
enten de bebudede Fare eller Glcrde; thi hvad der endog haendte, var han derfor hverken
gladere eller «gladere, hverken sov han derfor meer eller mindre, dråk eller spiste, end som
han havde for Vane. Haldor var ikke en Mand af mange Ord, men but i sin Tale, sagde
sin Mening reent ud, var stivsindet og haard, og deri kunde Kongen ikke finde sig, som paa
den Tid havde mange gjceve Folk hos sig, som vare ivrige i hans Tjeneste. Haldor op
holdt sig en kort Stund hos Kongen, og foer siden til Island, hvor han satte Bo i Hjar
darholt, og boede der til sin hoie Alderdom.
Ulf Ospaksson var hos Kong Harald i stort Venskab; han var en overmaade for-^^’^«,.
standlg Mand, snild i sin Tale, meget rask og modig, men derhos tro og oprigtig. Kong ""
Harald gjorde Ulf til sin Stallar og giftede ham med Jorun, Thorbergs Datter, en So
ster af Haralds Kone, Thora. Ulfs og loruns Born vare : lon Stcerke paa Rasvold
og Vrigida, Moder til Sauda-Ulf, som var Fader til Peter Byrde-Svend, Farfader til
Svend og Ulf Flys. lon Stcerkes Son var Erlend Himalde, Fader til Eystein Erkebisp
og hans Brodre. Kong Harald gav Ulf Stallar Lendermands-Ret og en Forlehning af
12 Marks Indtoegt,^ foruden et halvt Fylke i Throndhjem. Derom taler Stein Herdis
sesjon i Ulfs-Visen.
Kong Magnus Olafsson lod bygge Olafs-Kirken i Kjobstaden^ paa det Sted, hvor
Olass Lig om Natten var bleven nedsat, og som den Tid laa ovenfor Byen. Der lod han H""s B^»,^
og reise Kongsgaarden. Kirken blev ei ganske fcerdig for Kongen dode; men Kong Ha
rald lod fuldfore hvad der manglede. Der i Gaarden lod han begynde paa at opfore en
Steenhall, som ikke blev fcerdig for han dode. Kong Harald lod fra Grundvolden af op
fore Marice-Kirken oppe paa Sandbakken, tatt ved det Sted, hvor Kongens hellige Levninger
vare gjemte i Jorden den forste Vinter efter hans Fald. Det var et stort Tempel og saa
staerkt kalksat, saa at det vanskelige» kunde nedbrydes, da Erkebisp Eystein lod det nedrive.
Olafs hellige Levninger bleve gjemte i Olafs-Kirken medens Marice-Kirken var under Byg’
I) Island. 2) Fra Island til Norge. 3) Aaringerne forbedredcs. 4) Omtrent 144 Rigsdaler. 5) Nidaros.
Cap. 36. HlnFvsllr, Thrngvold, see 1 V. S. 68.
Cap. 37. N1«,<12l k<>lt, en Gaard i l.Nx»r<j»l i IWIm» (Dalene) i det vestligste Island.
Cap. 38. KnBvs!!. Om hermed menes Gd. Rosvold (i Asl. Bolts Ivrdeb.: a Nusveile,
Nosvallom) i Vcerdalens Hovedsogn, eller Gd. af samme Navn i Børsens Sogn og Prcestegjoeld
vestenfor Throndhjem, det lader sig vel neppe med Bestemthed afgjsre; men vist er det, at her
hverken kan btive Spsrgsmaal om Gd. Rosvold (ford. » «efsvelly i Lexviten, eller om Rostvold
Proestegaard i 3EdZ Sogn paa Nordmsr, som man ogsaa har gjettet paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
