Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga
70
gjcev Mand, da Din Frcende er i saa stor Nod. Det kan nu vcere, at jeg soger Venne»
hjcelp der, hvor den mindre kunde ventes, og ar jeg sinder den Hovding, som mindre rceddes
for at udfore et stort Verk end Du, Konge." Derefter skiltes Kongen og Jarlen ad just
ikke som de bedste Venner.
Vapit.» «2 Tgste Jarl vendte derpaa om og tog Veien til Norge, hvor han indfandt sig hos
Norse. Kong Harald, som da var i Viken. Da de modtes, frembar Jarlen sit JErende for Kon
gen. Han fortalte ham sin hele Fcerd siden han forlod England, og beder ham om Hjcelp
til at vinde sit Rige i England. Kongen svarer saalunde , at Nordmamdene ingen stor
Lyst havde til et Krigstog til England, og til at have engelske Hovdinger over sig der.
«Folk sige," tilfoier han, »at de Engelske ikke er aldeles at troe." — Jarlen svarer: »er
det sagt med Sandhed, hvad jeg haver hort Folk sige i England, at Din Frcende, Kong
Magnus, sendte Mcend til Kong Edvard, med den Ordsending, at Kong Magnus havde
Ret til England som til Danmark, og havde faaet denne Arv efter Horda-Knut i Folge et
redeligt Forbund?" — Kongen svarede: »hvi fik han det ikke, om han eiede det med Ret
te?" — Jarlen svarer: »hvi haver Du ikke Danmark, saasom Kong Magnus for Dig
havde?" — Kongen svarer; »ikke haver Danerne Noget at prale af for os Nordmcend;
thi mangen en Plet have vi brcendt for Dine Frcender." Da sagde Jarlen: »Vil Du
ikke sige mig det, da vil jeg sige Dig det; derfor underlagde Magnus sig Danmark, fordi
alle Landshovdinger hjalp ham, og derfor fik Du det ikke, fordi alt Landsfolket stod imod
Dig. Derfor stred ikke heller Kong Magnus for England, fordi hele Landalmuen vilde
have Edvard til Konge. Vil Du nu tilegne Dig England, da skal jeg bringe det dertil,
at de fleste Hovdinger i England skulle vorde Dine Venner og Hjcelpere; thi Intet sattes
mig ved Siden af min Broder Harald uden Kongenavnet alene. Det vide alle Mcend,
at der aldrig gaves stig Krigsmand i Nordlandene som Du er, og det tykkes mig underlige,
at Du sloges i 15 Aar for Danmark og ikke nu vil have England, som ligger aabenlyst
for Dig." Kong Harald overveiede omhyggeligen Jarlens Ord, og skjelnede tydeligen, at
der var meget Sandt i hvad han sagde, og paa den anden Side stod ogsaa hans Lyst til
at faa Riget. Siden talede Kong Harald og Jarlen lcenge og ofte sammen, og toge om«
sider den Beslutning, at fare om Sommeren til England og vinde Landet. Kong Harald
sendte Budstikke over hele Norge, og udbod til Leding Halvdelen af det vaabendygtige
Mandstab. Da dette blev almindelig bekjendt, da var der mange Gisninger om, hvor
lunde dette Tog monne lobe af. Nogle opregnede Kong Haralds Storverk og meente, at
han ogsaa var Mand til at udfore dette. Andre sagde derimod, at England var vanskelige
at angribe, da det var meget folkerigt, og de Krigsfolk, som kaldtes Thingmanna»Lid, vare
saa tappre, at een af dem var bedre end to af Haralds bedste Mcend. Da sagde Ulf
Stallar:
Men Kongens Stallar’ ei behove
Sig ved Haralds Lofting stille,
Om vi stulle vige.
To for en, af Thingets Maend.o
O! hvide Spindepige!
I favre Ungdomsdag
O! hvide Spindepige!
I favre Ungdomsdag
Slig Laerdom fik jeg ikke.
Ulf Stallar dode den Vaar. Kong Harald stod over hans Grav og sagde da han
gik derfra: »her ligger nu den troeste Mand, som var sin Konge kjcerest." Toste Jarl
1) Det bekjendte Thinglid.
Jeg aldrig Gull» forsaged;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
