Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Barfods Saga. 97
om til Kongen og sagde, at Alt nu monne vere i hans Vold. Kongen sagde: «snart er
minDomfeldet; han stal fly bort afLandet og aldrig komme tilbage til Norge, saa lenge Ri
get er mit, saa stal han og lade alt sit Gods blive tilbage." — »Mon det ei vilde vere
Dig til storre A3re," sagde Kolbjorn, og give Dig et bedre Rygte hos andre Konger, om
Du vel forviiste ham af Landet, men lod ham beholde Formue til at vise sig iblandt andre
Mend, og aldrig stal han komme tilbage saalenge vi leve; da handler Du edelmodi
gen. Betenk dette hos Dig Selv, og hav Agt for vore Ord." Kongen svarede: „ han
fare bort strar." Derpaa vende de tilbage til Sveinke og fortelle ham Kongens venlige
Ord, samt at Kongen bad ham fare ud af Landet, og vise ham den )Ere, fordi han
havde forseet sig imod ham. Det er Eder begge til A3re, at Du viser Dig somme
lig mod Din Konge, betenk det." Da sagde Sveinke: »Der er steet stor Forandring, om
Kongen taler blideligen til os; men hvi stulde jeg fiy Landet eller mine Eiendele? Hor nu
paa hvad jeg siger; bedre tykkes det mig at falde paa mine Eiendele, end at fly mit Odels
gods; siger til Kongen, at jeg ei fiyer saa langt herfra, som et Pilestud." Kolbjern svarede:
„ neppe er dette klogt og rigtigt; thi bedre er det til sin egen A3re, at vige for den bedste
Hovding, end at gjore Modstand sig til stor Vacmde. En gjev Mand gaaer det vel, hvor
somhelst han lever, og der vorder Du mest agtet hvor Du treffer paa de megtigste Mend,
helst da Du haver holdt Dig kjek mod siig en Hovding. Hor vort Loste, og verdige
noget vort Mrende. Vi tilbyde Dig at bestyre Dine Eiendomme og troligen tåge dem
under vor Beskyttelse, og tillige aldrig mod Din Villie, at betale Skatten af Dine Jorder
indtil Du kommer tilbage. Derpaa ville vi vove Liv og Gods. Slåa ikke dette Raad fra
Dig; men afvend saalunde andre gode Mends Vaande." Da tier Sveinke, og tog
siden saalunde til Orde: kloge ere Eders Bestrebelser, dog har jeg Mistanke om, at I
noget forvanske Kongens A3rende; men formedelst den store Velvillie, som I vise mig, vik
jeg holde Eders Ord saa meget verd, at jeg stal fare ud af Landet vinterlangs, om jeg da,
efter Eders Lofte, kan beholde mine Eiendele i Fred. Siger Kongen disse mine Ord, at
jeg gjor dette for Eders og ei for Kongens Skyld." Derpaa vende de tilbage til Kongen
og sige, at Sveinke legger Alt i hans Vold; men beder Eder derimod see paa hans Mre.
Han vil vaere borte i tre Vintre, og da komme tilbage, om det er Kongens Villie. Gjor
nu dette, lad nu Alt blive saa efter hvad der sommer Din kongelige Verdighed og efter vor
Bon, da Sagen nu er Dig voldgiven, og vi stulle gjore alt Vort for at han ei imod Din
Villie stal komme tilbage. Da sagde Kongen: «I tåge ler af denne Sag som Mend, og
for Eders Skyld stal det stee, som I bede om; siger ham dette." De takkede Kongen med
fagre Ord, fore siden til Sveinke og berette ham Kongens blide Ord. »Vi ville vorde gla
de, sige de, om I kunde vorde forligte. Kongen forlanger vel at Din Bortreise stal be
stemmes til 3 Aars Frist; men om vi kjende Sandheden ret, da vente vi, at han for den
Tid ei vil synes at kunne undvere Dig, det er derfor til Din egen A3re, om Du ikke neg
ter dette." Sveinke svarede: »hvad heller end dette? Siger Kongen, at jeg nu st>r det
forste ei stal gremme hans Sind ved mit lengere Ophold her, og tåger herved mod mit
Gods og Eiendomme." Derpaa vender han hjem med sit Mandstab og forfoier sig strar
afsted; thi han havde i Forveien beredt sig dertil. Kolbjorn bliver tilbage og gjor et Gje
stebud i Stand for Kong Magnus, som var forud betenkt. Sveinke rider derimod op til
Gotland med alt det Mandstab, som han fandt for godt at tåge med sig. Kongen lader sig
i Gjestebud beverte paa sine Gaarde, farer derpaa tilbage til Viken,, og Sveinkes Eiendom
me bleve derefter kaldt Kongens ; men Kolbjorn havde dem siden under sit Verge. Kongen
modtager Gjestebud i Viken, farer derpaa nordefter, og det er nu roligt en Stund. Men
11. Binds Iste Hefte. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
