- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
96

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96
Maguus Barfods Saga.
Kjole og havde en blaa Overkjole over sig. Han kastede Overkjolen og sagde fremdeles: «nu
er det kommen saa vidt, at Enhver maa see sig selv for, og ei stunde efter at drive Spot
med Andre; thi derved gjor Enhver vitterlig, hvad Mand han er. Ei behove vi nu at
laere det afAndre; thi nu kunne vi Selv grant see, hvor meget vi agtes af Andre.’ Dog dette
taales; men mere er hiint, at de svare saa haanligen paa Kongens 3Erende; derved viser
Enhver hvor hoit han agter sig selv. Der er en Mand heder Sveinke Steinnarsson, som
boer oster ved Elven; af ham vil Kongen have ret Landffyld samt sine Eiendomme, eller
og forvise ham ud af Landet. Her nytter det ei at soge Udflugter eller svare med stiklende
Ord; thi der findes vel de, som ere hans laevnlige i Magt, endffjont han saa uvcerdigen
optager vor Tale, og er det bedre nu end siden, at vende om paa ret Vei, sig til Hceder, hel
ler end at bie Skam for sit Stivsind." Derpaa satte han sig ned. Da reiste Sveinke
sig op, kastede derpaa Staalhaetten tilbage, gav Sigurd mange haanlige Ord og sagde:
,’Pyt/ Pyt, det er en Skam for Hundene, at Rceven har stidt i Bondens Brond. Horer
et Vidunder! Du usle Mand med Kjole uden Ermer og Skjorte uden Bagstykke, vil Du
jage mig ud af Landet? Dine Frcender, Sigurd Uldbcelg, bleve for sendte i dette )Erende;
den ene hedte Gille Bagrov, den anden havde et vcerre Navn. De vare een Nat i
hvert Huus, og stjale hvor de kom. Vil Du jage mig ud af Landet? Fordum lets Du
ikke saa stor/) og mindre var Dit Overmod, medens Kong Håkon, Fostersonnen min, var
i Live; da var Du saa rcrd for ham, naar Du modte ham paa en Vei, som en Muus i en
Musefaelde, da gjcemte Du Dig under Klaederne, som Hunden paa Skibet. Du blev
stukken i en Laederbaelg, som Korn i en Scek, og Du blev celtet fra Huus og Gaard, som
en aarsgammel Gjcelk fra et Stutteri; Du havde ikke mere Pusterum end en Odder i en
Ruse; wr Du forvise mig fra Landet? Det vil Du! anste det heller for god Lon vcerd, om
Du er saa lykkelig at flippe derfra med Livet; thi lader os stande op og angribe dem.,,
Da sprang alle hans Maend paa Benene og gjorde et stort Vaabenbrag. Svend Brygge"
fod og de andre Lendermaend saae da, at der var intet andet Raad, end at styde en Hest
under Sigurd, og saalunde reed han afsted til Skovs. Enden derpaa blev, at Sveinke foer
hjem til sine Gaarde; men Sigurd Ullstreng kom med megen Besvcer landveis nord
til Throndhjem til Kong Magnus og sagde ham Udfaldet af sin F<rrd. Da sagde Kongen:
«behovede Du nu ikke nogen Hjcelp af mine Lendermaend?" Sigurd var ilde tilfreds med
sin Reise, paastod at ville hevne dette, koste hvad koste vilde, og eggede Kongen meget.
Kongen lod «druste 5 Skibe, og saasnart han er seilklar, farer han sorefter langs med
Landet og derpaa oster til Viken, hvor han lader sig bevcerte i herlige Gjcestebud af sine
Nndermaend. Kongen sagde dem, at han vilde opsoge Sveinke; «thi jeg vil ei dolge for
Eder min Tanke, at han agter sig til at ville vcere Konge over Norge." De sige at Sveinke
var baade en mcegtig og ustyrlig Mand. Nu farer Kongen fra Viken indtil han kom til
Sveinkes Gaard. Da begjaerede hine Lendermamd, at de maatte forst gaae fra Borde, for
at undersoge hvorledes det stod til; men da de kom op paa selve Landet, saae de at Sveinke
allerede var kommen fra sin Gaard ud paa Veien med en Hcer af velbevcebnede Mcend.
Hine Lendermsnd holdt et hvidt Freds-Skjold i Veiret, og da Sveinke seer det, standser han sit
Mandffab og derpaa modtes de. Da sagdeKolbjorn Klakka: «Kong Magnus senderDig Guds
og sin Hilsen, og beder Dig betcenke hvad der sommer Dig og hcedrer ham, og at Du ei
med Overmod bereder Dig til at staaes med ham." Kolbjorn tilbod sig at mcrgle Fred
mellem dem og beder ham standse sin Hcer. Sveinke sagde, at han vilde bie dem der;
«derfor fore vi Eder i Mode, at lei stulde nedtrade vore Ågre." Lendermcendene vendte
I) Gjorde Du Dig ikke saa stor, en Talemaade, som endnu meget bruges.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free