Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Sigurd lorsalafars, Gysteins ost Olafs Saga.
kapitel 30.
«ona Sigurdi
Drem,
(sapltel 31.
m Aslak Haol’
I Kong Sigurds senere Levedags var han engang til Gjaestebuds paa en af sine
Gaarde, og da han om Morgenen var paaklcedt, var han faatalende og stille, saa hans Ven
ner frygtede for at han ei kunde styre sig selv. Nu forte Gaardsfogden,^ som var en for
standig og djcerv Mand, ham ind i en Samtale, og spurgte ham om han havde hort noget
Nyt af den Vigtighed, at hans Glcede derved kunde forstyrres, eller og om Gjestebudet
ikke huede ham vel, eller og om der var noget Andet, som Folk kunde raade Bod paa.
Kong Sigurd sagde, at ingen af de Ting han havde opregnet var Aarsag deri; men snarere
er det Grunden, at jeg tcenker paa den Drom, som båres sor mig,.i Nat." — Herre,
svarer han, maatte det vcere en god Drom, og gjerne vilde jeg hore den." Kongen: mig
syntes at jeg stod ude her paa la?deren og saae ud i Havet, da saae jeg noget meget Sort,
som bevcegede sig, og da det kom ncermere hid, syntes mig det var et stort Troe, hvis Gre
ne ragede op over Våndet, men Rodderne gik ned i Soen. Da nu Trceet kom til Lands,
brodes det itu, og drev vide om ved Landet, baade ved det faste Land og Udoerne, Skjåer
og Strande. Da gaves mig det Syn, at jeg tykkedcs see over hele Norge langs med
Sokanten, og saae at Stykker af dette Tr<e, nogle smaa og nogle^store, vare drevne zm
i hver Vik." Da svarede Fogden: det er rimeligt at I Selv bedst kan udtyde denne
Drem, og jeg onskede gjerne at hore Eders Forklaring deraf." Da sagde Kongen: denn
e Drom synes mig rimeligst at betyde en Mands Ankomst til dette Band, som her monne
fceste Stade, og hvis Afkom vil udsprede sig over dette Land, dog af ulige Magt, som Drom
men antyder."
Det bar engang saa til, at Kong Sigurd sad bister i Hu blandt mange gjaeve Mcend.
Det var en Fredags Qvceld og Kjogemesteren’) spurgte, hvad Mad der skulde laves. Kon
gen svarer: hvad andet end Kjod," og saa barske vare disse hans Ord, at Ingen vovede
at sige ham imod, og Alle vare ilde tilmode. Da Folk nu lavede sig til at gaae til Bords,
bleve Retter af varmt Kjod indbaarne; men Alle vare tause og sorgede over Kongens Onde.
Forend nu Maden signedes, tog en Mand, ved Navn Aslak Hane, til Orde; han havde
lcrnge vcere hos Kong Sigurd paa hans udenlandMßeise, og var ikke nogen cetstor Mand,
fyrig og liden af Vwrt. Da han maerkede, hvorledes det havde sig og at Ingen turde
svare Kongen, spurgte han: »hvad er det som ryger for Eder paa Disken, Herre?" Kon
gen svarer: »hvad mener Du, Aslak Hane og hvad synes Dig?" Aslak: „ mig synes, at
det er Kjodmad, og det vilde jeg ikke det skulde vcere." Kongen: om det nu saa
er, Aslak?" Han svarede: „ Harmelige er det at vide, at en gjcev Konge, der haver faaet
saa megen Hceder i Verden af sin Fcerd, skal saaledes forsee sig. Andet lovede Du, da
Du steeg op af Jordan, efterat Du havde badet Dig i samme Vand, som Gud selv, og
havde Palmer i Hcrnderne og Kors paa Brystet, end at spise Kjodmad om Fredagen.
Gjorde smcerre Mcend Sligt, fortjente de en stor Revselse. Ikke er den kongelige Hall saa
vel besat, som onskeligt er, naar Ingen uden jeg ringe Mand, vover at paatale Sligt."
Kongen taug og tog ikke til Maden; men da Spisetiden lakkede til Enden, befalede Kon
gen, at Kjodfadet skulde bceres bort, og da kom anden Mad frem, som det var tilladt at
spise. Da Spisetiden var saa godt som leden, begyndte Kongen at opmuntres og at drikke.
Folk raadede Aslak til at fiy; men han sagde, at han ei vilde gjore det: »jeg veed ikke hvad
det kan hjcelpe, og Sandt at sige, det er godt at do nu, da jeg haver opnaaet min Villie,
at hindre Kongen i en Misgjerning; men det staaer til ham atlademig drcebe, om han vil."
I) Drotseten var den Embedsmand ved Hoffet, som havde Tilsyn med Kongens Kjokken og Kjcrlder,
besorgede Maden lavet og frembaaren, og Taffelet dcrkket. Undertiden vare de to og deelte Omsorg for
Mad og Drikke mellem sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
