Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’
Sigurd lorsalafars, Gysteins og Qlafs Saga. 131
Om Qvcelden kaldte Kongen paa ham og sagde: Hvo eggede Dig, Aslak Hane, til at
tale saa frie Ord til mig i mange Folks Paahor?" — «Ingen, Herre, uden jeg Selv."
Kongen: »Du vilde vel gjerne vide hvad Du ffal have for Din Djervhed, eller hvad Du
tykkes fortjene?" Han svarer: »vil Du lonne det vel, Herre, vorder jeg glad; men vor
der det anderledes, da er det Din Sag." Da sagde Kongen: „ mindre Belonning faaer
Du end Du fortjener; jeg vil give Dig tre Gaarde; men nu gik det saa til, som ikke var
at vente, at Du afholdt mig fra en Udaad, fremfor mine Lendermend, som jeg har forskyldt
meget godt af." Saaledes endtes dette.
En luleqveld, da Kongen fad i Hallen og Bordene vare fremsatte, sagde Kongen :
»ffaf mig Kjodmad." De svarede: «det er ikke Skik, Herre, at spise Kjodmad luleqveld." Nn^
Kongen sagde: »er det ikke Skik, saa vil jeg dog have den Skik." De fore hen og bragte
ham en Nise.l) Kongen ståk deri med Kniven, men spiste Intet deraf. Da sagde Kon
gen: «bring mig en Kone her ind i Hallen." De bragte ham en Kone, hvis Hovedtoi
gik hende langt ned i Panden. Kongen tog paa hendes Hoved med Haanden, saae paa
hende og sagde: «en ussel Kone er dette, dog ei saa ussel, at hun jo kan gaae an." Der
paa saae han paa Haanden og sagde: «ufager Haand er dette og ei vel voxen, men den
gaaer endnu an." Da befalede han hende at rekke Foden frem, og da hun saa gjorde,
saae han paa den og sagde: »en fcel og meget stor Fod er dette; dog er dette ikke at endse;
Sligt maa taales." Derpaa befalede han, at de ffulde holde Skjorterne op paa hende, og
da han saae Leggen sagde han: «Skam faae Din Leg, den er baade blaa og tyk og Du
maa nok vere en Skjoge." Derpaa befalede han at fore hende bort, og vilde ikke have
Noget med hende at bestille.
Halkel Huk, en Sen af lon Smorbalt , som var Lendermand paa Mere, gjorde Epitel .».-,
en Reise til Vesterhavet heelt til Sydereerne. Der kom en Mand til ham ude fra Ire- komme^m
land, som hedte Gille Christ, og gav sig ud for at vere en Son af Kong Magnus Barfod.
Hans Moder fulgte ham og sagde, at hans andet Navn var Harald. Halkel tog imod
denne Mand, forte ham med sig til Norge og foer strax til Kong Sigurd med Harald og
hans Moder. Da de havde frembaaret deres A3rende for Kongen, omtalte Kong Si
gurd Sagen med Hovdingerne og bod dem sige deres Mening derom. De vare af for- »
skjellig Mening, men Alle bade Kongen Selv raade, dog var der Flere, som modsatte sig,
og Kongen fulgte sin egen Mening. Derpaa lod Kong Sigurd kalde Harald til sig og
sagde ham, at han ei vilde negte ham at bevise sit Fedrene-Slegtffab ved Renselse, dog
saaledes, at han ffulde give sikkert Lofte om, at han, dersom han endog beviste sin Herkomst
efter sin Paastand, skulde han dog ei begjere Kongedom, medens Kong Sigurd eller Kong
Magnus levede, hvortil han med Ed forbandt sig. Kong Sigurd sagde, at han ffulde
trcede over (gloende) Jern for at bcvise sin Fedrene-Mr; men denne Renselse syntes Man
ge for streng; thi han ffulde fremme denne Renselse for at bevise sin Fedrene - Slegt,
uden dog at faa Kongedommet; men Harald jamtykkede heri og fasiede til Jernbyrden, og
denne Renselse var den sterste, som har veret gjort i Norge, da 9 gloende Plovjern bleve ned
lagte, og Harald gik derover med bare Fodder, ledsaget af to BiffoMer under Paakaldelse af
den hellige Columban. Der blev og hans Seng redt. Da sagde Magnus, Kong Sigurds
Son: ikke treder han Jernet mandigen." Kongen svarer: ondt og stygt taler Du
nu; thi herligen har han fuldbragt dette." Derpaa lod Harald sig legge i Seng,
og 3 Dage efterat denne Jernbyrd havde veret, blev Renselsen provet, og Fodderne be-
!) Marsvin, en Fi!? som ofte sees i Kattegatet og Nordsoen, vceltende sig i Ssen som et Hjul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
