Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Magnus Blindes og Harald Gilles Saga.
paa denne Ferd, foer til lorsaler, kom til Jordan, og besogte mange hellige Steder, som
Pilegrimene have for Skik. Da han kom tilbage, lagde han sig paa Kjobmands-Ferd.
En Vinter opholdt han sig paa Orkenoerne hos Harald Jarl, og var med ham da Thorkel-
Fostre Summarlidsson blev drebt. Sigurd var og i Skotland hos Skottekongen David
og blev as ham holdt i stor Anseelse. Derefter foer Sigurd til Danmark, og ester hans
og hans Mends Udsagn, underkastede han sig Jernbyrd til Bekreftelse af hans Fedrene-
HEt og beviiste saaledes i 5 Bistoppers Nerverelse, at han var en Son af Kong Magnus
Barfod. Saa siger Ivar Ingemundsson i Sigurds-Visen :
Fem Bifkopper,
De fornemste,
Skjorsel gjorde
For Skjoldung-M.
Det blev provet,
At Magnus Fader
Var til milde
Konge mcegtig.
Harald Gilles Venner sagde, at det var Danernes Lsgn og Svig mod Nordmen
dene. Det er forhen bleven fortalt om Sigurd Slembe, at han nogle Aar var paa Kjob
mands-Reiser, og kom saaledes en Vinter til Island, hvor han havde sit Herberge hos
Thorgils Oddsson paa Stadarholl i Sorbo; men kun Faa vidste hvor han var. Om
Hosten, da Souvene bleve drevne i en Qvee for at stagtes, lob en Souv, som skulde gribes,
hen til Sigurd, og da Sigurd antog det for at Souven vilde soge hans Hjelp, rekker hanHaanden
ud efter den, vipper den overQveen og lader den lobe til Fjelds. . «Der er ikke Mange, som nu so
ge Hjcelp hos os," sagde han, «saa jeg vel kan hjelpe denne." Samme Vinter traldet sig og
saa, at en Kone havde stjaalet, og Thorgils, som blev vred paa hende derfor, vilde straffe hende ;
men hun lob til Sigurd forat soge Hjelp hos ham, og han satte hende ned paa Benken ved sin
Side. Thorgils bod ham overlevere hende til sig, og siger hvad hun havde gjort; men
Sigurd bad om Fred for hende, eftersom hun havde sogt Hjcelp hos ham, og at Thorgils
vilde lade Sagen mod hende fare; men Thorgils paastod hun stulde have sin Straf. Da
Sigurd nu saae, at Thorgils ei vilde hore hans Bon, sprang han op, trak Sverdet, og
bod ham kun gribe an. Da nu Thorgils saae , at Sigurd vilde forsvare Konen med
Vaaben, og saae Mandens strenge Mine, aner han hvo han monne vere, afstaaer fra vi
dere at forfolge Konen og gav hende Fred. Der vare flere udenlandste Mend, men Si
gurd gjorde mindst’Vesen blandt disse. Een Dag, da Sigurd kom i Stuen, spillede en
Nordmand, som forte sig pregtig op i Kleder og Vesen, Skåk med en af Thorgils’s
Huusfolk. Nordmanden kaldte paa Sigurd , og bad ham vere paa Raad med sig i
Spillet; men da Sigurd saae derpaa, merkede han at Spillet var tabt. Den Mand,
som spillede med Nordmanden, havde en såar Fod, saa hans ene Taa var truten og der
flod Vaag deraf. Sigurd, som sad paa Benken, tåger et Stråa, og trekker langs ad
Gulvet, hvorpaa der sprang nogle Kattekillinger. Han trekker Straaet bestandig foran
dem, indtil de kom ner Huuskarlens Fod, hvorpaa denne springer op med et Skrig; men
Brikkerne kom i Ulave, og de kom op at trettes om hvorledes Spillet stod. Dette anfores
som et Beviis paa Sigurds List. Folk vidste ikke, at han horte til den geistlige Stand,
forend Loverdagen for Paaste, da han ved Sang indviede Våndet, og jo lengere han var
8t»clarkol1 i sauid» i Dswm (Dale-Syssel) paa Vestlandet i Island.
11. Binds 2det Hefte. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
