- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
150

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Magnus Blindes og Harald Gilles Saga.
<s.,pitel 14.
Om Sigurd
Eienibe - Degn
der, jo mere blev han agtet. Sommeren efter sagde Sigurd til Thorgils for de ffiltes
ad, at han ial Fortrolighed kunde sende Mcend til Sigurd Slembe. Da sporger Thor
gils, hvor naer han var ham bestcegtet, hvorpaa han svarer: «jeg er Sigurd Slembi-
Degn, en Son af Kong Magnus Barfod." Siden forlod han Island.
I den Tid var Harald Enekonge i Norge, og det var Folkes Tale, at han ingen
forstandig Mand var; men heller ikke saa grum som hans Frcende Kong Magnus Si
gurdsson. Da Harald Gille havde vceret 6 Aar Konge i Norge, kom Sigurd til Norge,
og da gave Mange ham det Raad, at han stulde fare til Kong Harald, aabenbare ham
deres Frcendstab og forsoge hvorledes det da vilde gaa ham. Sigurd sogte nu sin
Broder Kong Harald, og traf ham i Bergen. Han overgav sig i Kongens Vold, aaben
barede ham, hvo hans Fader var, og bad ham erkjende deres Framdstab. Kongen gav
ham ikke noget hurtigt og bestemt Svar, men forelagde sine Venner siden Sagen i en
Samtale og et Stcevnemode. Da Kongens Raadgivere finge dette at vide, sagde de, at
dersom Sigurd blev sat over Riget, vilde han vorde dem for stor, som Kong Magnus
havde vceret, medens de nu sådde ganske i Rolighed, og Lendermcendene ncesten ene
styrede Riget; thi raadede de Kongen til at anlcrgge Livs - Sag mod Sigurd og lade
ham drcebe. Efter denne Samtale blev det saaledes bekjendt, at Kongen lagde Sag an
mod Sigurd, fordi han havde vceret med at tåge Thorkel.Fostre af Dage i Vesterlandene.
Thorkel havde fulgt Harald til Norge, da han forst var kommen til Lands, og Thorkel hav
de vceret Haralds bedste Ven. Saa strengt blev denne Sag forfulgt, at der blev anlagt
Livs’Sag mod Sigurd for dette, og efter Lendermcendenes Raad blev den fremmet saaledes,
at nogle Gjester^ en Aften silde gik til Sigurd og kaldte ham til sig. Derpaa toge de en
Skude og roede bort med Sigurd fra Byen nord forbi Hold hella. Sigurd sad paa
en Kiste bag i Skibet, og havde Mistanke om, at der laa Svig under. Han var saa klcedt,
at han havde blaa Buxer og over Skjorten en Kofte, som var bunden med Baand, og
tjente ham som Kappe. Han saae ned for sig og holdt paa Kappebaandene, og trak dem
stundom over Hovedet, stundom lod han dem falde ned igjen. Da de nu vare komne
Ncesset forbi, og ncesten til Mjolkeraa (Mcelke-Aaen), vare de deels drukne og lystige, deels
roede Nogle saa ivrigen, at de ikke toge sig vare for nogen Ting. Da stod Sigurd op og
gik hen til Boven af Skibet ; men de to Mcend, som vare satte til at holde Vagt paa ham
stode op, fulgte ham til Skibsborde og toge Kappen til Side, som Skik er at gjore ved fornem,
me Folk. Da han nu frygtede for, at de vilde holde i flere afhans Klceder, greb han fat i dem beg
ge og styrtede sig overbord med dem. Skuden lob imidlertid langt frem, og det blev seent
for dem som vare ombord at vende Skibet, ligesom det og vårede lcenge inden de kunde faae
deres Mcend tagne ombord igjen. Men Sigurd dukkede under Våndet og svommede
saa langt bort, at han kom for paa Land end de finge Skuden vendt cfter ham. Si
gurd, som var meget rap paa Foden, stcevner op til Fjeldet; men Kongens Mcend fore
hele Natten for at lede efter ham, uden at finde ham. Han lagde sig ned ien Bjergkloft,
og da han blev meget kold, tog han Burerne af sig, star et Hul i Bagstykket, smygede sit
Hoved derigjennem, og ståk Armene gjennem Bure-Aabningerne, og saaledes stap han derfra
med Livet den Gang. Men Kongens Mcend fore tilbage og kunde ei dolge deres uheldige Fcerd.
l) Kongens for omhandlede Embedsmcend.
Cap. 14. Uoidlieii», nu Hellen, et Nces imellem Bergen og Eidsvaag. Lamgere nordlig,
omtrent en Mill fra Bergen, ligger Gaarden slj6!ki» (nu Molkeraaen) i Aasen Sogn, der for-
modentlig har Navn af den forbilobende hvidskummende Elv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/2/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free