Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Håkon Herdebreds Saga
Vapitel 8
Erlings Tale
Vapitel 7.
Om Hakons
Flaade.
begge disse vare i Stavnene hoie Trackasteller." Da Kong Inge spurgte hvad Tilberedel
ser de havde gjort, lod han hele Mandstabet bloese sammen til Huusthing, og da Thinget
var sat, spurgte han sine Maend til Raads og henvendte sig iscer til Gregorius Dagsson, sin
Svoger Erling Skakke, og andre Lendermaend og Skibsstyrere, hvilke han forteller Hakons
og hans Mcends Tilberedelser. Da svarer Gregorius Dagsson forst og gjorde sin Me
ning vitterlig i folgende Ord: »nogle Gange modtes Håkon og vi, og som oftest have de
havt meget Mandstab, men kom ikke desto mindre til kort i Striden med os. Nu have vi
derimod langt stsrre Krigsmagt, og det vil synes de Mcend rimelige, som for kort siden
formedelst dem mistede gj<eve Framder, at her nu barer godt til at faa Hevn over dem; thi
nu have de lange i Sommer fiyet undaf os, og vi have ofte sagt, at om de biede os, som nu
siges at monne stee, da vilde vi vove en Dyst med dem. Nu vil jeg sige min Mening,
at jeg vil l<egge mig i Slag med dem, om det ei er imod Kongens Villie; thi jeg tanker,
at det vil gaae end som for, at de monne vige for os, dersom vi modigen angribe dem, og
stedse stal jeg lagge til der, hvor det synes Andre vanskeligst." Denne Tale af Gregorius
blev optagen med stort Bifald, og Alle erklarede sig rede til at lagge sig i Slag mod Håkon.
Derpaa roede de med alle Skibene op i Elven, indtil de kom hverandre i Sigte, og da
dreiede Kong Inge af fra Elve-Strommen op under Ven. Nu tiltalede Kongen atter alle
Styrmandene og bad dem gjore sig fardig til Angreb. Isar henvendte han sig til Er
ling Skakke og sagde, som Sandt var, at ingen Mand i Haren var forstandigere eller mere
kyndig i Strid, omendssjondt Nogle vare mere hidsige. Siden vendte Kongen Talen til
flere Lendermand, navnede Nogle ved Navn ; men endte Talen med Begjaring om, at
Enhver vilde sige sin Mening og yttre hvad ham syntes gavnligt, men derefter handle Alle
i Samdragtighed.
Erling Skakke svarer saalunde paa Kongens Tale: det er min Skyldighed, Herre,
ikke at tie til Eders Tale, og om I vil vide mit Raad, da stal jeg lade Eder det hore. Den
Beslutning, som nu er tågen, er tvarsimod mit Sind; thi det kalder jeg forvovent at
staaes med dem under disse Omstandighcder, endstjondt vi have meget og vakkert Folk.
Dersom vi stulle gjore Angreb paa dem og ro imod denne Elvestrom, da maa en af de
tre Mand som ere i Halvrummet, een ro og en anden bestytte den som roer, og hvad have
vi da at siaaes med.uden den tredie Deel af vort Mandstab? Det synes mig, at de kun
ville gjore liden Nytte i Striden, som sidde ved Aarerne og vende Ryggen til sine Uvenner.
Giver mig nu en Tidsfrist til Betenkning, og jeg lover Eder derimod, at jeg forend tre
Dage ere forledne, stal finde paa et Raad, saa vi mageligen stulle komme i Slag med dem."
Det fandtes tydeligen i Erlings Ord, at han fraraadede Angrebet; men ikke destomindre
styndede Mange dertil og meente, at Håkon nu som for vilde lobe paa Land, »og da faae
vi ikke fat paa dem," sagde de; men nu have de lidet Mandstab og vi have deres Skjeb
ne ganste i vor Haand." Gregorius udelod sig ikke Meget derom, men stiklede dog paa,
at Erling fraraadede Angrebet mere fordi han vilde gjore det Raad til Intet, som Grego
rius havde givet, end fordi han indsaae denne Sag bedre end alle Andre.
Da sagde Kong Inge til Erling: »nu ville vi folge Dit Raad, Svoger, med Hen
syn til Maaden hvorpaa Angrebet stal stee; men fordi mine Raadgivere stunde saa meget
dertil, stulle vi i Dag angribe dem." Erling svarede: de Skuder og lette Skibe,
som vi have, stutte roe udenom Oen og op i den ostre Arm af Elven, derpaa ned mod dem,
l) Et Taarn eller Stillads af Tommer anbragt paa Skibenes Dcrk og fcrstet til Masten ved Touge
hvilket Taarn tjente deels til at benytte sig mod Fiendens Skud, deels til derfra, bestyttet af dette Vcrrn’
at kunne styde paa Fienden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
