Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Håkon Herdebreds Saga.
Vapitel 9
Om Kong Inges
Mcrnd,
<sapitel ty
Slagets Bc^yn
telsc.
om vi falde, da monne han vederlaegge os med mangfoldig Glcrde, at han nu giver andre onde
Mcrnd Magt til at gange over os. Farer frem i Rolighed og forferdes ikke, naar Slaget
begynder. Enhver voqte vel sig og sin Stridsfcrlle, men Gud bestjcrrme os Alle!" Der
gik et godt Ord af denne Sigurds Tale, og Alle lovede Godt og at gjore sin Pligt. Kong
Håkon gik ombord paa den store Dstfarer, og der blev sat en Skjoldborg om ham; men
hans Mcerke var paa Langstibet, hvor det for havde vceret.
Nu er at forta-lle om Kong Inge og hans Mcend. Da de saae, at Kong Hakons
Mcrnd vare stagfcerdige, og Elven alene var imellem dem, sendte de en let Farkost for at
kalde den ovrige Flaade, som var roet bort, tilbage; imidlertid biede Kongen og hans Mcend
paa dem og ordnede Mandstabet til Angreb. Derpaa talede Hovdingerne for Hceren og
sagde den deres Agt, forst hvilke Skibe, der stulde ligge Fienden ncermest, og derncest hvor
Enhver stulde angribe. Gregorius tog saalunde til Orde: »vi have meget og vakkert Folk,
og nu er det mit Raad, at I, Kong Inge, ikke er med i Angrebet ; thi da er Alt i Behold naar
I er det, og Ingen veed hvor Pilen, endog i den stette Skyttes Haand, farer hen; thi de
have sat sig saaledes i Stand, at Skud og Stene kan kastes fra den hoie Stillads paa
Kjobmands-Skibet, saa der er mindre Fare for dem, som fjernere ere. De have ikke meer
Mandstab, end at vi Lendermcend nok kunne vove Slag med dem. Jeg stal lagge mit
Skib ved deres storste Skib, og jeg venter, at Striden mellem os kun stal vcere kort; thi
saa haver det som oftest vceret i vort Mode, endstjondt der har vceret langt anden Folkemon
end nu er." Alle syntes vel om hvad Gregorius sagde, at Kongen selv ei stulde l<egge til
i Slaget. Da sagde Erling Skakke: det Raad samtykker jeg ogsaa, at I, Konge, ei
gaar i Slag. Mig synes deres Forberedelse saa, at vi behove al Forsigtighed , at vi
ei stulle lide stort Nederlag af dem; thi hele Lemmer lceges bedst. I det Raadstag,
som vi holdt for i Dag, sagde Mange mig imod i hvad jeg talede, og I sagde da, at jeg ei
vilde staaes; men nu synes mig, at Sagen har vendt sig til vor store Fordeel, da de ere ha
lede bort fra Paelene, og nu er det kommen dertil, at jeg ikke lcenger fraraader at lcegge til
Slag; thi jeg indseer, hvad Alle vide, hvor nodvendigt det er at standse det Skarnspak,
som haver faret over hele Landet med Rov og Ran, saa at Folket herefter kan bygge dette
Land i Fred, og tjene en Konge, saa god og retfcerdig som Kong Inge er, der lcenge nok
haver havt Moie og Fortrcrd af sine Frcenders Overmod og urolige Sind, endstjondt han
haver vceret et Bryst for hele Almuen, og lagt sig i mangfoldig Fare, for at frede Landet."
Erling talede lcenge og snildt saavelsom fiere Hovdinger; men Alt gik ud paa det Samme,
ar alle Hovdinger eggede til Angreb. Imidlertid biede de indtil hele Flaadcn var samlet.
Kong Inge havde Skibet Beikesuden, og ester sine Venners Bon lagde han sig ikke i Slag,
men laa stille ved Aen.
Da Hceren var fcerdig, roede de hurtigen frem mod Fienden, og paa begge Sider
reistes Hcer-Skriget. Inges Mcend bandt ikke deres Skibe sammen, men de vare lose;
thi de roede tvcers over Strommen, hvorved Storstibene svaiede meget. Erling Skakke
lagde til Kong Hakons Skib, og ståk Stavnen mellem hans og Sigurds Skib, og dermed
begyndte Slaget. Men Gregorius’s Skib svingede paa Grund og hceldede meget, saa det
i Forstningen ei kunde komme med i Anfaldet. Da Hakons-Mcendene saae dette, lcegge de
til og angribe Gregorius’s Skib fra alle Kanter. Ivar, Håkon Mages Son, halede og
derhen, og Skandserne svingede mod hverandre. Ivar fik en Stavnlee krceket om Grego
rius, paa det Sted af Kroppen, hvor han var smallest, og rykkede ham til sig, hvorved
Gregorius snublede hen imod Skibsrelingen; men Leen dreiede sig ester Siden, og Grego
rius var ncer stcrbt overbord. Dog blev Gregorius kun lidet saaret; thi han havde en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
