Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
selv Lov til at skrive Brevet til Domkapitlet og ligeledes
et Brev til Paven i samme Ærind. Jeg vil derfor
raade Eder til, ikke at komme denne Herre for ncer . . . .
Efter min Mening er han Eders farligste Fjende.
— Kjære Olof, svarede Hr. Erik smilende, jeg har
før havt at gjøre med Folk, der fare med List og Svig
. .. . tro mig, jeg kan baade lege med Ormen og trampe
den paa Hovedet, faa den dor! Veed J ikke, hvor Kan-
niken er taget ind?
Olof vidste det, og han fik selv det Hverv, at bede
Helmich om at forunde Hr. Erik en Samtale.
Helmich befandt sig i sit Værelse, da Olof traadte
ind til ham, og var strax villig til at gaa op paa Slot-
tet til Hr. Erik, hvilket Olof ikke havde ventet, da det
dog var imod Skik og Brug, at en Lægmand, selv om
han var Slotsherre, sendte Bud efter en gejftlig Herre
i Stedet for selv at begive sig til ham, især naar denne
var en saa anfet og udmærket Mand, at han kunde komme
i Betragtning ved Besættelfen af en Bispeftol.
Men det var ikke alene denne Omstændighed, der
forekom Olof besynderlig
Helmichs hele Væsen forraadte en saadan Blanding
af Uro og Sikkerhed, Frygt og Haab, at den ikke kunde
undgaa den erfarne Olofs Opmærksomhed Han kunde
dog, hvormeget han end tænkte derover, ikke komme til
noget andet Resultat end det, at den listige Prælat havde
en eller anden Vanskelighed at overvinde for at opnaa
den attraaede Bispeværdighed, at Hr. Erik muligvis
kunde yde ham nogen Hjælp ved denne Lejlighed, og at
det var derfor, han var saa villig til at iniodekomme
dennes Ønske
Et betydningsfuldt, men uhyggeligt Smil spillede
omkring Helmichs Læber, da han var bleven alene.
Han fremtog nu af en mindre Rejsekoffert en lille
Kasse, som indeholdt et Par smaa Flasker. Disse holdt
han op for Dagens Lys, den ene efter den anden, rystede
dem stærkt, saa Veedfken skummede, og betragtede dem
derpaa meget nøie-. Da han saae, at det var, som det
skulde være, lagde atter det uhyggelige Smil sig paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
