- Project Runeberg -  Kong Karls Testamente. Historisk Roman /
219

(1879) Author: Carl Georg Starbäck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

hans Læber, og han stod en Stund med Overkroppen
noget foroverbojet og stirrede tankefuldt hen i Luften,
medens han samtidig vejede de smaa Flasker i Haanden.

— Et Bispedommei hviskede ban, ligesom om Fø-
lelserne strømmede saa voldsomt ind paa ham, at han
ikke kunde lade være at udtale, hvad det var, der satte
dem i Bevægelse

Og derpaa saae han igjen paa Flasterne og smilede,
idet han gjentog:

— Et Bispedomme. . .. Et Bispedømmel

Efterat han derpaa omhyggelig havde aflaaset Dø-
ren, satte han sig ned ved Bordet og strøg en ualminde-
lig stor Ring, hvori der var indfattet en mørk, ugjennem-
sigtig Sten, af sin Pegesinger. Ved et let Tryk paa den
ene Side kunde Ringen aabnes, og det viste sig da, at
den var hul.

Helmich tog nu Propperne as de to Flasker og heldte
noget af begges Indhold i Ringen, hvorpaa han atter
lukkede den og satte den paa Fingeren. Flaskerne lagde
han ned i en lille Skindkasse og stoppede denne i en
Lomme indenfor sin Kappe.

Saaledes udrustet forlod han sit Logis og begav sig
op paa Slottet.

Her steg han op ad den Trappe, som var nærmest
Slotsporten, og som førte til de gamle Værelser. Han
mødte flere af Slottets Tjenere, men da han ikke gjorde
dem noget Spørgsmaal, og Jngen af dem vidste, at
Slotsherren havde sendt Bud efter ham, medens de paa
Grund af hans høie gejstlige Stilling ikke troede at kunne
formene ham at gaa, hvor han vilde, traadte de ær-
bødig hilsende til Side, hvor han kom frem.

Saaledes naaede Helmich endelig ind i den gamle
Spisesal. Her stod store Borde fulde af Bagværk og
alle Slags fine Retter. Det var øiensynlig indrettet til
et Slags Skjænkeværelse, fordi Stegerset var for langt
borte, til at man derfra bekvemt kunde opvarte alle Gjæ-
sterne. Helmich saae sig nøje omkring og traadte derpaa
ind i det nærmest tilstødende Værelse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:10:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongkarl/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free