Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
kan J vel sige mig, Erkebisp Jøns, hvori Forskjellen
bestaar mellem mig og Eder....? Vi ville begge den
samme Sag, J benytter dertil et Redskab, som J maa
tilkjobe Eder. jeg derimod udfører selv, hvad jeg vil
Jhorer til en gammel Slægt, J har styret Sve-
rigs Rige-» ..! Nu vel, saa højt stiller jeg ikke mit
Maal, jeg stiller det jævnsides med Eders Broders, og
jeg forsikrer Eder, at mellem ham og mig findes der ikke
nogen anden Forskjel end den, at han har Ret til at
bære det samme Mærke paa sit Skjold, som jeg har
broderet paa min Trøje, fordi jeg er hans Svend. . . .
For Gaarden har jeg gjort Tjeneste i de forløbne Aar;
det, som nu skal ske, kræver en særskilt Løn, og om den
Løn vil jeg være paa det Rene med Eder i Forvejen.
Jeg paatager mig at opveje mit Adelsbrev med Eders
farligste Modstanders Liv, svar mig, Erkebisp Jøns,
gaar J ind paa denne Betingelse?
— Hvad min Broder har lovet, det lover jeg ogsaa.
— Saa skriv da under.
Nu kunde den lyttende Svend dog ikke styre sig
længer. J nogen Afstand hørtes Stojen af flere Per-
soner, som syntes at nærme sig under Asshngelsen af en
Sang, og havde Svenden været i Stand til at tænke
over Sagen, havde han maaske ventet paa disse Per-
soner, der ikke kunde være Andet end Bønder, der svær-
mede omkring, og følgelig paalidelige Venner. Men nu
tænkte han ikke paa Andet end den sorte Ugjerning, som
afhandledes derinde og falbodes og vurderedes som en
Kjøbmandsvare.
Jude i Kapellet var der næsten aldeles mørkt, og
det varede en Stund, inden han kunde skjælne, hvor de
to Samtalende stod.
— Hejda, J sorte Niddingi raabte han, jeg skal
skrive Jert Adelsbrev, saa J skal føle deti Og derpaa
førte han i Blinde et Hug mod den ene af de to Mænd
Erkebispen og Svenden, hvis Øine vare mere for-
trolige med Mørket, havde strax bemærket den Indtræ-
dende og vare sprungne til Siden, saa at Sværdet, i
Stedet for at ramme nogen af dem, blot klovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
