Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Luft og trak Svenden med sig ned mod Gulvet, da dets
Spids stødte derimod, men denne stod øieblikkelig igjen
oprejst.
Dog, da han saae sig omkring, vare de to Mænd
forsvundne.
De havde kastet sig til Siden og listet sig hver langs
med sin Mur, for at søge at slippe ud. Men Svenden
havde saa megen Aandsuærværelse, at han ojeblikkelig
ilede hen til Judgangen og stillede sig i Vejen for dem-
— Tro ikke, J kan undslippe mig, sagde han.
J skulle lide Døden, saa vist som jeg er Nils Stures
Svend, og saa vist som J kun pønse paa at stifte Ondt
mod ham og Riget·
Den syngende Hob, som nu var kommen saa nær,
at man kunde skjelne enkelte Ord af Sangen, blev en
uventet Forbundsfcklle for Svenden, idet de to Niddinger
derved hindredes i ved Raab at tilkalde de bevæbnede
Svende, som holdt et Stykke fra Kapellet nede ved
Landevejen.
J Kapellet var der saa taust som i en Grav, og
hvor meget end Svenden anstrengte sine Øsue, kunde han
dog ikke se, hvor hans Fjender befandt sig. Det var et
farligt Ojeblik for Erkebisp Jons og hans Broders for-
slagne Svend. Nu at falde i en berusetBondehobs Hæn-
der, var det Samme som at sønderslides Stykke for
Stykke. Det indsaae de begge, og Mindet om, hvad der
tildrog sig med Josse Eriksson ved Motala, steg op for
dem som et blodbesudlet Spøgelse.
Bonderne fortsatte imidlertid deres Sang eller rettere
sagt Skraal, og da de vare komne midt for Kapellet
raabte Svenden:
——— Hejda Bondemcend, hejda Bondemænd!
Men det var forgjæves Den syngende Skare drog-
forbi Kapellet uden at høre hans Raab. Svenden opgav
derfor Haabet om at faae nogen Bistaud fra Bonderne
og ponsede paa, hvorledes han nu skulde bære sig ad
Da lød der pudselig Fodtrin bagved ham. Var
det en af Erkebispe Svende, saa var han fortabt; men
han var fast bes mt paa, hvad der end skete, hellere at
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
