Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
vare Sødermanlændingerne ingenlunde til at stole paa, og
Nils vidste meget godt, at Uplandsbonderne, især de i
Fjedrundaland eller den vestlige Del af Landstabet, vare
endnu mere fjendtligfindede end disse. Det vilde derfor
have været i højeste Grad uklogt nu at tænke paa et
Tog mod Stockholmz dertil udkrævedes i ethvert Tilfælde
en langt større Magt, end man for Tiden havde til sin
Raadighed.
Det var som Følge deraf Nils Stures Mening, at
man skulde lægge en tilstrækkelig Besætning paa Ve-
steräs Slot og saa drage op til Dalarne for at lade det
Held, man hidtil havde havt, faae Tid til at virke til-
strækkelig, saa Folket med Tillid fluttede sig til ham og
hans Sag, og tillige for at samle en større Herr i Da-
larne« Saa kunde man ogsaa samtidig ved Afsendinge
søge at indvirke paa Bonderne i de andre Landstaber,
især paa dem, der i disse Dage havde havt deres Afsen-
dinge i Vesteräs.
Hr. Sten stemmede vel for at vove det Yderste og
strax at drage frem til Upsala og Stockholin, men Nils
gjorde ham opmærksom paa, at det her gjaldt mere end
at aflægge en Prøve paa ridderligt Mod. Hele Sverig
stod bagved og skulde staa eller falde med dem.
— Vær rolig, min Ven, sagde Nils til Sten; jeg
tænker-, J til Foraaret nok skal faae Eders krigerfte
Lyst styret.
Medens man endnu talte herom, traadte en Svend
ind og meldte, at Lagmanden over Nerike, Hr. Magnus
Bengtsson, ønskede at tale med Hr. Nils. Denne saae
forbauset paa Svenden, men bad ham dog sige Hr. Mag-
nus» at han var velkommen. Det var imidlertid ikke alene
Nils. som fandt dette Besøg uventet, ogsaa Sten Stures,
og i endnu højere Grad Fru Britas Forbauselse viste,
at de baade fandt det uventet og mærkeligt
Nils glemte aldrig, hvad han havde hørt og set i
Ørebro Kirke den Aften, da Bisp Thomas tog Afsked
med ham, og aldrig nævnedes hans Frændes Navn, uden
at han for sit indre Blik havde et tydeligt Billede as
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
