Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Bodsoveren, der pidskede sit Legeme med samme Grusomhed,
som han engang havde vist mod FrihedsheltenEngelbrekt
Mange Aar var gaaede hen siden den Tid, og de
to Frænder havde senere ikke været i Berøring med hin-
anden. Nils var vidende om, at Magnus en Tid havde
sværmet omkring paa Soen. Samtidig med det store
Møde i Arboga» hvor Kong Karl første Gang opdagede,
at han var omgiven af Forrædere, gav han Magnus
Bengtsson Vrandeborg, eller som det nu hedder, Vran-
dalsund i Forlehning. Der havde den ulykkelige Mand
siden levet i Ro til Aaret 1461, da han ved sin Faders,
gamle Bengt Stenssons Død, blev dennes Efterfølger
som Lagmand i Nerike·
Nu boede han paa sit Fædrenegods Gøksholm.
Nils rejste sig, da Lagmanden traadte ind og gik
ham venligt i Møde-
—- J havde vist næppe ventet, at jeg vilde aflægge
Eder et Besøg, sagde Lagmandcn med et sørgmodigt
Smil. Dog kommer jeg ikke blot som Frænde» men som
Ven, hvis J vil have Tillid til mig.
Jdet han sagde dette, hilste han paa Fru Brita og
de øvrige Tilstedeværende, og Samtalen kom lidt efter
lidt i Gang. Fru Brita fjernede sig snart for ikke at
genere Gjæsten ved sin Nærværelse Sten og Brodde
vilde følge hendes Exempel, men Magnus sagde:
— Jeg kommer ikke med noget hemmeligt Budskab,
og hvad jeg har at sige, maa gjerne hele Verden høre
. . . Jeg vil først takke Eder, Hr. Nils» for hvad J nu har
foretaget Eder»» Ak, for tredive Aar siden dvælede
der andre Tanker i dette Hoved, men nu ere de Gud
være lovet borte! . . . . og jeg vilde give mit Liv, hvis
jeg blot et Ojeblik kunde fremmane den store Aand af
den tause. . ..
Han trykkede heftig Haanden mod Djnene og vendte
sig om, men fortsatte efter et Øiebliks Forløb:
——·Underligt forandret sig Mandens Si-..d, og jeg
takker Gud og Sankt Erik for, at de endelig have givet
mit Sind Ro og styrket mig til det Gode Og derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
