Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 1. Opdagelsen af det naturlige Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 I. Den nyere Filosofis Tilbliven.
store Bedrifter ere kun mulige, naar man hensynsløst søger at
naa det Maal, man har sat sig! - - Det kan hos Machiavelli
undertiden se ud, somom det er ligegyldigt, hvilket Maal
man sætter sig, naar man kun forfølger det med hensynsløs
Energi. Men der var dog ét Maal, der stedse stod i Baggrun
den for hans Tænken: Italiens Enhed og Storhed. I dette
Maals Tjeneste vare alle Midler ham hellige. I sin berømte
Bog II Principe (1513) har han udtalt sig i denne Retning.
Naar han nu ikke fandt nogen Sans for det Store eller nogen
ret Energi hos sin Tids Italienere, udledte han det af, at Kir
ken og Kristendommen havde svækket Lidenskaberne. I sine
Discorsi (Afhandlinger over Livius’ første ti Bøger) sammen
ligner han Oldtidens og den nyere Tids Tænkemaade, og
Sammenligningen falder ikke ud til Fordel for denne sidste.
Man vurderer ikke Ære, Aandskraft og legemlig Styrke til
strækkeligt. I sin Beundring for disse Egenskaber er Machia
velli en ægte Søn af Renaissancen.
I Frankrig fremtræder Renaissancens Aand hos Michel de
Montaigne (1533—1592), en Adelsmand, der levede et rigt
literært Liv paa sit Slot i Nærheden af Bordeaux, fjernt fra
Tidens politiske og religiøse Kampe. Hans Interesse var Stu
diet af Menneskelivet, som han kendte det fra Rejser, Bøger
og Selviagttagelse. Hans Essais (1580—1588) begynder med
den Udtalelse: Je suis moy mesme le sujet de mon livre.
Vor store Moder Naturen aabenbarer sig i Enhver paa ejen
dommelig Maade. Jo mere vi undersøge, des flere Forskellig
heder opdage vi, uden at vi formåa at bringe dem under al
mindelige Love. Derfor taler Montaigne mod al Overtro paa
Fornuften (Rationalisme) saavel som mod Dogmetro. Vi kende
kun Tingene saaledes, som vore Sanser vise os dem, og i alle
Forestillinger om Gud iklæde vi ham menneskelige Egenskaber,
ligesom Dyrene, hvis de kunde tænke, vilde forestille sig deres
Guder i Dyreskikkelse.
I rent teoretisk Form fremtræder Interessen for det Men
neskelige hos den lærde Spanier Luis Vives (f. i Valencia
1492, d. i Briigge 1540), der ved sin Bog De anima et vita
(1538) er Forgænger for den nyere Erfaringspsykologi. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
