Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 1. Opdagelsen af det naturlige Menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Opdagelsen af det naturlige Menneske. 7
fordrer, at Erfaringen skal være Grundlag for al Erkendelse,
og i Kraft af dette Princip udtaler han, at vor Hovedinteresse
ikke er at vide, kvad Sjælen er, men hvorledes den virker.
Hans Metode er beskrivende, ikke analyserende og forkla
rende; men hans Skildring af de enkelte sjælelige Fænomener,
især af Sindsbevægelserne, har endnu Interesse. Sjælen og
Livskraften ere for ham Et, og han søger overalt at forbinde
Fysiologi og Psykologi.
b. Indenfor Protestantismen virkede Melanchton (1495
— 1560) for Filosofien gennem en Række af Læreboger. Men
den største Betydning fik Kalvinismen, indenfor hvilken Kam
pen for religiøs Frihed hidførte Bestræbelser for en frisindet
Rets- og Statslære. Saaledes udviklede Borgermesteren i Emden
Johannes Althaus (Althusius) (1557—1638) Folkesuveræni
tetens Ide i sin Bog Politica methodice digesta (1603). Men
mest berømt er paa dette Omraade Hollænderen Hugo de
Groot (Grotius) (1583 — 1645). Tidligt vakte han Opmærk
somhed ved sin juridiske og teologiske Lærdom. Som Politi
ker hørte han til Oldenbarnewelts aristokratiske og liberal
teologiske Parti. Efter Oldenbarnewelts Død blev han fengslet,
men undkom ved sin Hustrus List og levede derefter i Paris,
tilsidst som svensk Gesandt. I sit Værk De jure belli et pacis
(1625) gaar han ud fra, at der er Krig i Verden — 1) mel
lem Stater, 2) mellem en Enkelt og Staten, 3) mellem Enkelte
indbyrdes, og 4) mellem Staten og en Enkelt. 1) Menneske
rettigheder og Humanitetspligter ophæves ikke i Krigen, der
skal føres paa menneskelig Maade og for Fredens Skyld. Ved
dette Princip er Grotius bleven Grundlægger af den moderne
Folkeret. 2) Den Enkeltes Kamp mod Staten er Oprør, som
Grotius forkaster (medens Althaus hævdede, at det kunde
være berettiget). 3) Krigen mellem Enkelte bør begrænses til
Nødværge. 4) Statens Krig mod den Enkelte fremtræder som
Straf. Denne er kun berettiget, naar den Lidelse, der paaføres
Lovovértræderen, opvejes ved et større Gode for ham selv
og for Samfundet. – I alle disse Forhold gælder Retten uaf
hængigt af teologiske Grunde, udspringer af Principer, der
ligge i Menneskets Natur (ex principiis homini internis), nem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
