Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 2. Det nye Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Det nye Verdensbillede. 11
Fixstjernesfæren, der umiddelbart bevæges af Guddommen,
medens de lavere Sfærer bevæges af underordnede Stjerne
aander. — Dette Verdensbillede stemte ikke blot med, hvad
Tidens Autoriteter, Bibelen og Aristoteles lærte, men ogsaa
med, hvad Sanserne umiddelbart syntes at lære. Det kostede
derfor en haard Kamp at fortrænge det. Og denne Kamp
medførte en Omforming af hele Verdensanskuelsen.
Grundlæggeren af det nye Verdensbillede, Nicolaus Co
pernicus (Coppernick) blev født i Thorn (1473), studerede i
Krakau og ved forskellige italienske Universiteter og levede
som Domherre i Frauenburg, beskæftiget dels med Studier,
dels med Administration. I Tidens store Kamp tog han ingen
Del, skønt han synes at have havt en vis Sympati med den
religiøse Bevægelse saavel som med Humanismen. Allerede
1506 begyndte han Udarbejdelsen af sin nye astronomiske
Teori, men betænkte sig længe paa at udgive sit Værk (De
revolutionibus orbium coelestium), og først paa sin Dødsseng
(1543) fik han et trykt Exemplar i Hænde. — Her interessere
os især de erkendelsesteoretiske Forudsætninger, paa hvilke
hans Værk hviler.
Naturen virker stedse paa den simpleste Maade. Herimod
vilde det stride, om hele Verden bevægede sig om et saa lille
Legeme som Jorden. Og dertil kom, at man for at forklare,
at Planeterne ikke, som Fixstjernerne, bevægede sig stedse i
samme Retning, men tilsyneladende frem og tilbage, havde
maattet antage, at de ikke bevægede sig i simple Kredse, men
i smaa Kredse, der (som Epicykler) bevægede sig paa de
større Kredse. Et langt simplere Verdensbillede faar man, naar
Solen tænkes som Verdens Midtpunkt, og Jorden og Pla
neterne bevæge sig om den.
Foruden Simpelhedens Princip spiller Tanken om Bevæ
gelsens Relativitet en væsentlig Rolle hos Copernicus. En iagt
tagen Bevægelse kan ikke blot forklares ved, at den iagttagne
Genstand bevæger sig, men ogsaa ved, at det iagttagende
Subjekt selv» bevæger sig. Antages det nu, at Jorden, ud fra
hvilken Himmellegemernes Bevægelser iagttages, selv er i
Bevægelse (om sin Axe og omkring Solen), ville lagttagelserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
