Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den nyere Filosofis Tilbliven - 2. Det nye Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 I. Den nyere Filosofis Tilbliven:
kunne forklares ligesaa godt, men langt simplere, end efter
det gamle System.
Copernicus antog endnu Verden begrænset ved Fixstjerne
sfæren, som han mente var Verdens übevægelige Grænse, og
han troede paa solide Sfærer, i hvilke Stjernerne vare indfat
tede. Men han havde dog foretaget en afgørende Ændring og
indskærpet, at vi ikke kunne slutte sikkert fra vor Opfattelse
af Tilværelsen til selve Tilværelsens Beskaffenhed.
Længe blev Copernicus’ Lære betragtet som et ørkesløst
Tankeexperiment, og der hengik næsten et halvt Aarhundrede,
inden den vandt Tilslutning hos selvstændige Forskere.
Giordano Bruno staar her som den, der ikke blot drog
videre gaaende Konsekvenser af den nye Lære, men lagde
den til Grund for en hel Verdensanskuelse, i de store Træk
den nyere Tids ejendommelige Grundopfattelse og dens
første Forsøg paa en selvstændig Filosofi. Bruno er født i
Nola i Syditalien (1548) og traadte som ganske ung ind i
Dominikanerordenen. Da han gjorde sig skyldig i Kætterier,
og da hans Trang til at røre sig frit gjorde Klostertvangen
uudholdelig, flygtede han, aflagde Munkedragten og begyndte
nu et uroligt Studie- og Vandreliv, der førte ham til Schweiz,
Frankrig, England og Tyskland. Han optraadte som Lærer i
Toulouse, Paris, Oxford og Wittenberg, men fandt ikke et
blivende Sted, dels paa Grund af de gamle Skolers Modstand,
dels paa Grund af hans egen rastløse og lidenskabelige Aand.
Dog fandt han Tid til at affatte sine geniale Værker, af hvilke
navnlig de i London 1584 udgivne italienske Dialoger (der
nu foreligge i tyske Oversættelser) ere at fremhæve. Da han
ansaa en Forsoning med den katolske Kirke for mulig, og da
han havde større Uvillie mod den protestantiske Kirke end
mod den katolske, vendte han tilbage til Italien, hvor han vilde
leve i Ro for sine Studier. Men han blev fengslet af Inkvisi
tionen og efter et langt Fangenskab brændt i Rom i Aaret
1600.
Bruno priser Copernicus for den høje og frie Aand, der
havde hævet ham over Sansernes Vidnesbyrd, ved hvilket den
store Mængde bliver hængende. Men han bestrider, at Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
