Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - c. Baruch Spinoza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. Baruch Spinoza. 27
Haag, beskæftiget med Studier og med Udarbejdelsen af sine
Skrifter. Sit tarvelige Livsophold skaffede han sig ved at slibe
optiske Glas. En Kreds af unge Venner stod i livlig Tanke
samkvem med ham og studerede hans Etik" i Manuskript.
Hans Liv er et ophøjet Exempel paa frejdig Resignation og
inderlig Hengivelse til intellektuelt Arbejde.
Den deduktive ( geometriske") Metode, Spinoza anvender
i sit Hovedværk, er ikke den, ved hvis Hjælp han er kom
men til sin Lære. Af en ufuldendt Afhandling om Forstan
dens Forbedring", saavel som af Antydninger i Hovedvær
ket, ser man, hvorledes han har opfattet Erkendelsens Ud
vikling. Denne begynder med spredt og tilfældig Erfaring
(experientia vaga), i hvilken de forskellige Fænomener sam
menstilles efter Regler, der uvilkaarligt frembyde sig og blot
bero paa, at man ingen Undtagelser har fundet. Videnskaben
(ratio) anstiller derimod en nøje Sammenligning af de givne
Fænomener. Den gaar ud fra Erfaringen, men søger Noget,
der ytrer sig saavel i Naturen idethele som i de enkelte Dele:
almindelige Love, der gælde overalt. Som Exempler nævner
Spinoza Bevægelsens Love paa det materielle Omraade og
Forestillingsassociationens Love paa det aandelige Omraade.
Kun i saadanne Love kan man finde en Afslutning for sine
Tanker, hvorimod de enkelte Fænomeners Rækker stadigt
kunne fortsættes, idet det, der i en Henseende er Aarsag, i
en anden Henseende er Virkning, og omvendt. Et Absolut, i
hvilket Tanken kan hvile, er kun at finde i Aarsagsrækkens
Lov, ikke i dens formentlige Begyndelse eller Ende. Et saa
dant Absolut kalder Spinoza Substans: det, som bestaar i sig
selv og forstaas ved sig selv, idet dets Begreb ikke forudsætter
noget andet Begreb. Spinozas Substans, Afslutningen for hans
Tænken, er altsaa Principet for Tilværelsens Lovmæssighed.
Den højeste Erkendelsesart er ikke selve Erkendelsen af Na
turlovene. Over experientia vaga, der kun giver enkelte Til
fælde, og ratio, der giver almindelige Love, staar for Spinoza
den anskuende Viden (scientia intuitiva), ved hvilken det en
kelte Fænomen umiddelbart fremstilles som ejendommeligt
Led i den store Natursammenhæng, — det enkelte Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
