Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - c. Baruch Spinoza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. Systemdannelser:
30
Spiritualisme og Materialisme, Identitetshypotesen. Mod Des
cartes indvender han, at fordi to Egenskaber ikke kunne ud
ledes den ene af den anden, er det ikke berettiget at henføre
dem til to forskellige Væsener (Substanser;; de kunne være
irreduktible Egenskaber ved samme Væsen. Fra Hobbes ad
skiller han sig ved den klare Indsigt, at det Aandelige ikke
kan udledes af det Materielle, og at den naturvidenskabelige
Opfattelse af Tilværelsen derfor ikke kan være udtømmende.
— I Descartes, Hobbes og Spinoza have vi Hovedrepræsen
tanter for de tre Hovedhypoteser om Forholdet mellem Aand
og Materie. —
Af Spinozas specielle Psykologi er især hans Fremstilling
af Følelser og Drifter af blivende Betydning. Ligesom Hobbes,
og under Paavirkning af ham, gaar han ud fra Selvopholdel
sestrangen,, der i hans System viser sig i Sammenhæng med
hele Verdensanskuelsen, idet det jo er den uendelige Sub
stans, der virker i den enkelte modus, hvis Stræben efter
Selvopholdelse altsaa er en Del af den guddommelige Virken.
Naar denne Stræben tilfredsstilles, opstaar der Lyst; naar den
hæmmes, opstaar der Ulyst. Dog sker dette kun ved Over
gangen til Tilfredsstillelse eller Hæmning; en stadig og ufor
andret Tilstand vilde ikke være forbunden med Lyst eller
Ulyst. De specielle Arter af Følelse udvikle sig under Ind
flydelse af Forestillingers Association, hvorved en Følelse ved
en Genstand efterhaanden kan blive knyttet til helt andre
Genstande. Medfølelse kan f. Ex. opstaa, naar vi forestille os
et Væsen, der ligner os, føle Lyst eller Ulyst.
Paa Selvopholdelsestrangen bygger Spinoza, ligesom Hob
bes, sin Etik. Det er Modsætningen mellem Aktivitet og Pas
sivitet, mellem at være Aarsag og at være Virkning, der her
bliver afgørende. Aktive ere vi, naar Aarsagen til vor Tilstand
og Handlinger ligge i os selv, passive, naar den ligger uden
for os. Som Enkeltvæsen (modus) er Mennesket fra først af
overvejende bestemt ved ydre Forhold, ved Forholdet til an
dre modi; dets Følelser og Drifter fremkaldes udefra og gøre
det afhængigt. Men i Kraft af Selvopholdelsestrangen kan der
vækkes en Stræben efter saavidt som muligt at have Aarsagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
