Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - d. Gottfried Wilhelm Leibniz - III. Erfaringsfilosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d. G. W. Leibniz. 35
mulige Kontinuitet. Og den sidste Grund til denne store
Harmoni finder Leibniz (idet han gaar over fra Filosofien til
Teologien) deri, at alle Monader ere Udstraalinger ( Fulgurat
ioner") af en guddommelig Urmonade, der blandt alle Ver
densmuligheder har valgt den, der vilde udvise den størst
mulige Harmoni. Han paatager sig endog at bevise (i sin
Théodicée 1710), at denne Verden er den bedste af alle mu
lige Verdener. Enhver endelig Verden maa frembyde Ufuld
kommenheder, dels Begrænsninger (metafysiske Onder), dels
Lidelser (fysiske Onder), dels Synder (moralske Onder). Ved
Guds Valg ere disse Ufuldkommenheder indskrænkede til det
mindst Mulige. Men ud over Mulighedernes Omraade kan selv
den guddommelige Villie ikke gaa. Og naar vi finde saa meget
Ondt i vor Erfaring, maa vi ikke glemme, at den Del af Ver
den, som vi kende, og som maaske er den værste Del, kan
være forsvindende i Forhold til Uendeligheden, — og desuden,
at det Onde ikke ophæver Verdensharmonien, men netop
tjener til at fremhæve denne, ligesom en mørk Skygge forøger
Virkningen af de lyse Farver i et Maleri, eller som en Klang,
der for sig alene vilde lyde ilde, kan passe udmærket ind i
et helt Musikstykke! —
Foruden de anførte Værker af Leibniz (kun faa af den
store Mængde Optegnelser, han har efterladt sig) maa mærkes
Nouveaux Essais, der først udkom længe efter hans Død,
og i hvilken han imødegik John Lockes Erkendelseslære.
111.
ERFARINGSFILOSOFIEN.
Systemdannelserne i det 17. Aarhundrede havde til Grund
lag Begreber og Forudsætninger, der ikke bleve nærmere
undersøgte. Ganske særligt gælder dette om Aarsagssætningen
3»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
