Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - d. Gottfried Wilhelm Leibniz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 11. Systemdannelser:
som han hylder Identitetshypotesen. Men medens for Spinoza
Aand og Materie stode som sideordnede Attributer, er det
ifølge Leibniz den aandelige Side, der er den fundamentale;
den udtrykker Tilværelsens inderste Væsen, medens Materien
er dens ydre, sanselige Form. Materielle Genstande maa vi
tyde som sanselige Fremtrædelser af Noget, der danner en
Analogi til vort eget Sjæleliv. — Det er en betydningsfuld
Opdagelse, Leibniz har gjort, at al Metafysik, d. v. s. al af
sluttende Verdensanskuelse, grunder sig paa Analogi. Alle
Mytologier, Religioner og metafysiske Systemer vare gaaede
denne Vej, men Leibniz er den Første, der er bleven sig det
bevidst. Hans eget System er det første originale Forsøg paa
metafysisk Idealisme (d. v. s. den Opfattelse, at det Aandelige
udgør Tilværelsens inderste Kærne) siden Platon, og det staar
som Forbillede for alle senere Forsøg i lignende Retning. Naar
han selv har saa stor Tillid til Analogien, er det, fordi den
anviser den eneste Vej til afsluttende Forstaaelse af Verden,
og han gaar, i Kraft af den tilstrækkelige Grunds Princip, ud
fra, at Verden maa være forstaaelig. (Systéme nouveau 1695.
Monadologie 1714).
Kontinuitetens Lov fører Leibniz til overalt i Naturen og
i Sjælelivet at lægge Vægt paa de smaa Overgange, de for
svindende Differenser i Modsætning til de Spring, Erfaringen
synes at vise. Den samme Tanke har ledet ham som Mate
matiker og førte ham her til Opfindelsen af Differentialreg
ningen. Hans Differentialer" ere forsvindende smaa Størrel
ser eller Størrelsesændringer, der dog ved Summering (Inte
gration) give en endelig Størrelse. Differentialerne udtrykke
kontinuerlige Variationer. – Paa mange forskellige Omraader
har Leibniz’ Tænkning arbejdet; men dens Type er overalt
den samme.
Ogsaa mellem de uendeligt mange Monader indbyrdes er
der Kontinuitet. De ere alle individuelt forskellige. Der findes,
paastaar Leibniz, ikke to Ting i Verden, der ere absolut ens.
Der vilde jo saa (tilføjer han teleologisk) ikke være nogen
Grund til, at de skulde existere. I Tilværelsen er den størst
mulige Mangfoldighed virkeliggjort sammen med den størst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
