Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Erfaringsfilosofien - c. David Hume
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 111. Erfaringsfilosofien :
han giver kortere Fremstillinger af Hovedværkets vigtigste
Problemer. I Natural History of Religion (1757) behandlede
han det religiøse Problem fra psykologisk og historisk Syns
punkt; i de 1751 forfattede, men først efter hans Død udgivne
Dialogues on Natural Religion behandlede han det samme
Problem fra den kritiske Side. — Efterat have beklædt for
skellige offentlige Embedsstillinger henlevede han sine sidste
Aår i Edinburgh i videnskabeligt Otium.
Medens Locke havde skelnet mellem Forestillingernes Op
rindelse og deres Gyldighed, falde for Hume begge Dele
sammen. En Forestilling (idea) er kun gyldig, naar den stam
mer fra en Fornemmelse (impression). Hvorfra Fornemmel
serne igen komme, undersøger han ikke, fordi det er erken
delsesteoretisk ligegyldigt; med Hensyn til Gyldigheden kom
mer det ud paa Et, om de stamme fra os selv, eller fra ydre
Ting, eller fra Gud. Ogsaa den rene Logik og Matematik, der
kim angaa Forhold mellem vore Forestillinger, ikke Forestil
lingerne selv, udelukker Hume fra sin Undersøgelse. Han vil
kun drøfte Gyldigheden af de Forestillinger, ved hvis Hjælp
vi mene at kunne gaa ud over hvad der er givet i vore
Fornemmelser. En Forestilling af denne Art er (som Berkeley
allerede havde paavist for det Materielles Vedkommende)
Forestillingen om Ting (Væsener eller Substanser). Vi for
nemme kun enkelte Egenskaber, ikke det, der har" dem. I
os selv iagttage vi skiftende Fornemmelser, Forestillinger og
Følelser, men ikke nogen Sjæl eller noget Jeg, ingen kon
stante Elementer, der kunne fortjene Navn af os selv". Og
paa tilsvarende Maade gaar det med Aarsagsbegrebet. Vi iagt
tage enkelte Fænomener, der følge efter hverandre i Tiden,
men et indre Baand, en nødvendig Sammenhæng iagttage vi
ikke. Kausalitet kan ikke iagttages. Og alle Fænomener, alle
Ting optræde for vor lagttagelse som selvstændige, hver med
sin Beskaffenhed; vi kunne meget vel forestille os dem hver
for sig, uden at være nødte til at gaa over fra den ene til
den anden. Naar en Kugle bevæger sig, kunne vi forestille os
denne Bevægelse uden at nødes til at forestille os nogen an
den Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
