Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Erfaringsfilosofien - c. David Hume
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. David Hume. 41
Men vi bruge jo dog Begreberne Ting ogAarsag! Hvoraf
kan det komme? — Hume svarer: Begreberne Ting eller
Substans danne vi under Indflydelse af den Tilbøjelighed, vor
Bevidsthed har til at fortsætte med en Virksomhed, selv efter
at Anledningen er ophørt. Det er derved, at vi danne ideale
Forestillinger: gennem vor Indbildningskraft forestille vi som
fuldkomment, hvad der for lagttagelsen kun er ufuldkomment.
Saaledes danne vi f. Ex. Forestillinger om absolut regelmæs
sige Figurer. Og saaledes danne vi Forestillinger om konstante
Ting eller Substanser, skønt vi kun kende forskellige Grader
af Konstans. For Aarsagsbegrebets Vedkommende virker her
Vanen med. Vi ere vante til, at der ikke sker Noget, uden at
der forud er sket noget Andet, og bagefter sker noget Tredie.
Derfor vente vi, naar Noget sker, dels en Aarsag", dels en
„ Virkning". Men deri ligger intet Bevis. Det er en blot Ide
association. Det gaar med Nødvendigheden", som det gaar
med Sansekvaliteterne; den er ligesom disse subjektiv, ikke
objektiv eller real. Vanen kan begrunde en Tro, en instinktiv
Forvisning, men kan ikke afføde Bevis. Hume mener natur
ligvis ikke, at vi kunne undlade at bruge Aarsagsbegrebet;
men det var for ham det Vidunderlige, at Gyldigheden af det
Begreb, hvoraf al vor reale Videnskab afhænger, ikke selv
kunde begrundes.
Ligesom Hume i sin Erkendelsesteori ender med at finde
det sidste Grundlag i en Trang eller et Instinkt, hvis Be
rettigelse ikke kan bevises, saaledes grunder han ogsaa sin
Etik paa Følelse, ikke paa Fornuft. Fornuften kan kun sam
menligne og analysere; den kan overtyde os om Kends
gerninger og Forhold, men ikke om Værdi. Godt og Ondt
ere Kvaliteter, vor Følelse driver os til at tillægge Tingene,
ligesom vore Sansefornemmelser fører os til at tillægge
dem Sansekvaliteterne. Da vi nu kalde Handlinger og Egen
skaber gode, selvom de ikke komme os selv til Gode, kan
den Følelse, der ligger til Grund for Billigelsen, ikke være af
egoistisk Art. Vi indtage i vor Billigelse eller Misbilligelse et
fælles, ikke et privat Standpunkt. Naar vi f. Ex. betragte Ret
færdigheden som en god Egenskab, kan dette kun udspringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
