Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi:
Verden som absolut Helhed eller om Sjælen som Substans.
Kant anerkender en Erfaringspsykologi ; men den er ingen ren
Fornuftvidenskab. — Ideernes Betydning ligger derimod i, at
de pege ud over enhver enkelt Erfaring, hindre os i at slåa os
til Ro ved nogetsomhelst Resultat; de stille stedse nye Op
gaver. Kant mødes her med Lessing i Tanken om den stadige
Stræben efter Sandhed i Modsætning til den blotte Besid
delse. —
Naar Kant grunder Fornufterkendelsens reale Betydning
derpaa, at den udtrykker Betingelserne for at have Erfaring,
tåger han Begrebet Erfaring i streng Betydning som fast og
nødvendig Sammenhæng af lagttagelser. Han har ikke set, at
Erfaring i denne Betydning selv er en Ide" eller et Ideal,
da lagttagelserne kun ufuldkomment og tilnærmelsesvis fyldest
gøre Anskuelsesformernes og Kategoriernes Fordringer. Kant
har derfor ikke ført noget afsluttende Bevis for Aarsagssæt
ningens Gyldighed og ikke løst Humes Problem.
Den Begrænsning, han paaviste for den rene Fornuft i
dens forskellige Former, udledte han af, at vi ikke have Ret
til at betragte disse Former som de eneste, i hvilke Tilvæ
relsen kunde opfattes og forstaas. Vi maa skeine mellem den
Maade, paa hvilken vi erkende, og selve Tingenes Væsen. Vi
erkende kun Tingene, som de fremtræde for os, efter vore
Former, ikke som de ere i sig selv, eller som Kant udtryk
ker det, vi erkende kun Fænomener (Erscheinungen) ikke
Tingen i sig selv (das Ding an sich). Dette begrunder han
ogsaa ved, at medens Formerne ere vore Maader at virke
paa i vor Erkendelse, modtage vi Stoffet (Sansekvaliteterne)
rent passivt. Medens Formerne høre til vor Natur, kan Stof
fet ikke udledes af denne. Begrebet Ding an sich" tjener da
til at markere en Grænse. Det er et Grænsebegreb, der slaar
fast, dels at vore Former ikke ere de eneste mulige, dels at
vor Erkendelses Stof ikke kan udledes af dens Form. Det er
altsaa et negativt Begreb. Men uvilkaarligt kommer Kant til
at tilskrive det positiv Betydning, idet han kalder Ding an
sich" Aarsag til Fænomenerne (især hvad Stoffet angaar, dog
ogsaa hvad vore Former angaar). Herved kommer han i Mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
