Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori - 2. Etik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. Kants Etik. 59
sigelse med sin egen Lære om, at man ikke har Ret at an
vende Aarsagsbegrebet ud over Erfaring; ti «Ding an sich"
kan ikke erfares. Og desuden kommer det Spørgsmaal frem,
om vi kunne være sikre paa, at Ding an sich" stedse vil
give os Stof, der passer til vore Former, og stedse vil lade
de samme Former beståa hos os. Ogsaa paa dette Punkt,
ikke blot ved Begrebet Erfaring, viser det sig, at Kant ikke
har frigjort sig fra al Dogmatisme.
2. Etik. (Kritik der praktischen Vernunft. 1788).
Under stærk Paavirkning af Rousseau, saavel som af
Hume og andre engelske Filosofer lagde Kant i sine første
Udtalelser om etiske Spørgsmaal megen Vægt paa Følelsen af
den menneskelige Naturs Skønhed og Værdighed" som
Grundlag for de etiske Principer (Betrachtungen tiber das
Schone und Erhabene 1764). Senere lagde han mere Vægt
paa Villien, Selvvirksomheden og paa Nødvendigheden af, at
vi stedse i vor Stræben ere i Overensstemmelse med os selv.
Hans Etik fik derved en overvejende formal Karakter. Da nu
historiske Studier førte ham til at betragte de enkelte Indi
viders Stræben som Led i hele Slægtens Stræben efter at
hæve sig fra den blotte Naturtilstand til sand Kultur, maatte
det etiske Princip ikke blot blive den Enkeltes Overensstem
melse med sig selv, men maatte blive et saadant, som alle
Individer i samme Situation konsekvent kunde følge. Jeg skal
da handle saaledes, at Principet for min Handling kan op
stilles som Regel for Alle. Jeg skal f. Ex. give betroet Gods
tilbage, selvom jeg uden at blive opdaget kunde beholde det;
ti det modsatte Princip kan ikke opstilles som Regel, da saa
Ingen vilde betro Andre Noget. Ethvert Menneske skal be
handles som Formaal, aldrig blot som Middel; kun paa den
Maade bliver et menneskeligt Samfund muligt, i hvilket den
Enkeltes Frihed kan beståa med Andres Frihed. Ligesom vi
kun faa gyldig Erkendelse, naar alle Sansefornemmelser (alt
Stof") ordnes efter Love, der tilsidst udspringe af vor Aands
Former, saaledes er vor Villen og Handlen kun gyldig, naar
den ikke følger Følelser og Drifter (hvad enten disse ere
sympatiske eller egoistiske), men underkaster sig en Fornuft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
