Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 3. Enhedslære paa æstetisk og biologisk Grundlag - VI. Romantikens Filosofi - a. Fichte, Schelling og Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. Romantikens Filosofi. 63
i Naturlovene og i de etiske Idealer. Det vilde da ikke blot
være gennem Postulater, at hin Modsætning kunde over
vindes.
Kant er imidlertid klar over, at en saadan Enhedslære ikke
kan videnskabeligt gennemføres.
VI.
ROMANTIKENS FILOSOFI.
a. Den nyere Filosofi fik, som vi have set, sin Opgave og
sin Karakter bestemt dels ved det nye Verdensbillede og den
nye Videnskab, dels ved den friere Opfattelse af menneske
lige Forhold, der kom med Renaissancen. Senere bestemtes
Kants Filosofi ikke blot ved Modsætningen mellem Wolff og
Hume, men ogsaa ved Newton’s Naturvidenskab og Rous
seau’s Kulturproblem. Den tyske Filosofis Udvikling i den
nærmeste Tid efter Kant bestemtes ved Indflydelsen af den
æstetiske og religiøse Retning, der i Literaturhistorien kaldes
Romantik, og som betegner en stærk Reaktion mod det
attende Aarhundredes Oplysning og Revolution. Man var træt
af Kritik og Analyse og følte Trang til umiddelbart at for
dybe sig i Naturen og i Historien, føle sig Et med Tilværel
sens inderste Kræfter. Spaltningen mellem Poesi, Religion og
Videnskab, denne Frugt af Arbejdsdelingen paa det aandelige
Omraade, skulde ophøre; det aandelige Liv skulde udgøre en
Enhed, og Poesi, Religion og Videnskab skulde kun være
forskellige Former for denne Enhed. Man vilde overhovedet
ud over alle Modsætninger, og derfor ogsaa ud over Kant’s
Filosofi, der saa stærkt havde fremhævet Modsætningerne.
Man tog sit Udgangspunkt fra den Tanke, Kant saa forsigtigt
havde antydet, om en Enhed bag de Modsætninger, vi stanse
ved, — en Tanke, der for Kant betød Tankens Grænse. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
