Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - a. Fichte, Schelling og Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 VI. Romantikens Filosofi:
det blev da Idealet at udlede Alt af ét Princip. I sin Begej
string for dette Ideal undersøgte man ikke dets Berettigelse
og Muligheden af at virkeliggøre det og oversaa, at enhver
Slutning jo dog maa bygges idetmindste paa to Præmisser.
Tænkningens og Videnskabens hidtil gældende Metoder for
agtede man og fordrede en spekulativ Tænken, der kunde
løse de højeste Problemer. Og man brød den Sammenhæng
med Naturvidenskaben, Filosofien havde havt siden Brunos
og Descartes’ Dage. Ud fra Anelser om en Enhed i Alt vilde
man nu selv konstruere Naturens Former som en Række af
Trin op til Aandens Verden. Det blev undertiden Poesi, ofte
Fantasteri, ikke Videnskab, man naaede til ad denne Vej. Og
dog har Romantikens Filosofi ikke blot udtalt dybsindige Tan
ker af blivende Værdi, men ogsaa banet Vejen for en For
staaelse af Sammenhængen mellem Naturens Kræfter, som
senere kunde gennemføres paa mere exakt Maade, ligesom
den ogsaa bidrog til at vække og nære historisk Sans.
De tre vigtigste Repræsentantér for Romantikens Filosofi
ere Fichte, Schelling og Hegel.
J. G. Fichte (1762—1814) en saksisk Bondeson, fulgte i
sin første Ungdom med levende Interesse Lessings Optræden
og blev senere, efter heltemodigt at have arbejdet sig gennem
trange Studieaar, ført til Filosofien ved Studiet af Kants Skrif
ter. Paa Universitetet i Jena virkede han som Lærer med
stor Tilslutning, ikke blot paa Grund af sin Tankekraft og
Veltalenhed, men ved sin hele energiske Personlighed. Da
han paa Grund af sine religiøse Anskuelser blev afsat, gik
han til Berlin, hvor han blev en af det nye Universitets før
ste Lærere. Han var en af de Mænd, der virkede for Preus
sens nationale Genrejsning efter Jenaslaget, især ved sine
under den franske Okkupation holdte „ Reden an die deutsche
Nation".
Fichte tog sit Udgangspunkt fra Kants Modsætning mellem
Tænkningen og Ding an sich". Tænkningen er en Virksom
hed, en Handling, og Tingene ere dels Genstande for denne
Handling, dels dens Produkter. Men hvorledes er det da at
forklare, at der existerer Ting som noget fra vor Aandsvirk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
