Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - b. Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI. Romantikens Filosofi:
68
essen for at hævde en idealistisk Opfattelse af Tilværelsen,
der endnu fører Mange til i dem at se et Højdepunkt i Fi
losofiens Historie. Kants kritiske Tankegang forsvandt dog
ikke; i selve Romantikens Periode holdt den sig som en
Understrøm, repræsenteret af dygtige Forskere, som Fries,
Herbart og Beneke, hvis Betydning især ligger paa Psyko
logiens Omraade. Desuden var der Mænd, som vel vare
stærkt bevægede af Romantikens Tendenser, men som dog
hævdede en Erkendelsesteori i Kants Aand, medens de ad
forskellige Veje søgte en Livsanskuelse, der kunde føre ud
over Videnskabens Skranker. Saadanne Mænd vare, foruden
Teologen Schleiermacher, Schopenhauer i Tyskland og
Kierkegaard i Danmark. Endeligt var der Mænd, der ud
fra Hegels Skole, men i skarp Kontrast til Mesterens rets
filosofiske og religionsfilosofiske Konservatisme udviklede ra
dikale Anskuelser. David Strauss hævdede, at man efter
Hegels Principer ikke kunde gøre Forskel paa Teologi og
Mytologi. Karl Marx og Ferdinand Lassalle udviklede
Hegels Statslære i socialistisk Retning. Feuerbach førte Re
ligionsfilosofien tilbage til ren Psykologi og antydede en filo
sofisk Opfattelse, der er beslægtet med den i Frankrig op
staaede Positivisme, som vi i næste Afsnit skulle fremdrage.
Kun ved enkelte af disse Tænkeré kunne vi her dvæle:
Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach.
a. Arthur Schopenhauer (1788—1860) var Søn af en rig
Købmand i Danzig, fik en alsidig Opdragelse og lærte tidligt
Verden at kende paa Rejser og ved at bevæge sig mellem
Mennesker. Uafhængig som han var, kunde han ganske hel
lige sig til sine Studier og til Udviklingen af sin Livsanskuelse.
Efter et mislykket Forsøg som akademisk Lærer i Berlin
levede han som Privatmand i Frankfurt am Main. Meget tid
ligt havde han gennem sin egen lidenskabelige Natur lært
Livets dunkle og disharmoniske Kræfter og Drifter at kende,
og hvad han saa omkring sig, vakte dels hans Harme, dels
hans Medlidenhed. Over disse Erfaringer, der lærte ham, at
ikke Forundring (som Platon mente), men Bestyrtelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
