Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - a. Fichte, Schelling og Hegel - b. Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. Schopenhauer, Kierkegaard, Feuerbach. 67
I Hegels Etik er Statens Ide Hovedtanken. Hans Etik er
en social Etik. Det Gode har sin Bestaaen i Samfundet, i
hvilket der rører sig Kræfter, som ligge ud over den Enkel
tes Bevidsthed. Sin højeste Udvikling naar Individet kun ved
at leve i og for Samfundet — i Familien og det borgerlige
Samfund, men især i Staten, der optager begge i sig. Staten
kan ikke forklares ved Sammenslutning af Individer, men er
en højere Tingenes Orden, i Forhold til hvilken det enkelte
Individ er af forsvindende Værdi. Overfor alle individuelle
Idealer og Utopier fremhæver Hegel, at den etiske Ide ikke
er saa afmægtig, at den ikke skulde kunne realiseres; den
har fundet sin reale Form i den historisk udviklede Stat. Det
er ikke Filosofiens Sag at konstruere Idealer, men at paavise
Idealiteten i den historiske Udviklings Resultater. — Paa
analog Maade forholder efter Hegel Filosofien sig til Re
ligionen. Der er kun en Formforskel mellem Filosofien og
Religionen; Indholdet er det samme. Filosofien lærer En
heden i Tilværelsen gennem alle Modsætninger og paa alle
Trin; Religionen lærer, at Alt har sit Udspring fra Gud. Hin
taler Tankens, denne Billedets Sprog. Hvad Religionen for
kynder i store Billeder og paa konkret Maade, udtrykker
Filosofien i Tankens Form. Især i Treenighedslæren og Læ
ren om Mennesketilblivelsen fandt Hegel samme Sandheder
udtalte, som han dialektisk havde udviklet i sit System: Tre
enigheden udtrykker, at det Højeste ikke kan være en ab
strakt Enhed, men en Enhed af Modsætninger; Mennesketil
blivelsen vidner om, at Guddommen netop gennem at gaa
over i sin Modsætning, i Fornedrelse og Lidelse, viser sig
som den højeste Verdensmagt. Det var især i Teologien, at
Hegels Filosofi blev modtagen som en Forbundsfelle; man
saa i den en Form, i hvilken det teologiske Læreindhold
kunde faa en ny Begrundelse. Som Hegel mente at have for
sonet alle Modsætninger, mente han ogsaa at have forsonet
Tro og Viden.
b. De romantiske Tankeretninger herskede i Tyskland og
Nabolandene til henimod Midten af Aarhundredet, og de gøre
sig endnu stadigt gældende i ændrede Former. Det er Inter
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
