Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 1. Saint Simon og Comte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun var mulig, naar man grundede en ny Verdensanskuelse,
der for Nutiden kunde være det Samme, som Kristendommen
havde været for Middelalderen. En saadan ny
Verdensanskuelse maatte bygges paa de positive Videnskabers Grundlag,
ligesom Menneskene ogsaa kun paa dette Grundlag kunde
udbytte Naturen i fælles Arbejde, istedetfor at de forhen
havde udbyttet hverandre. Hertil udfordredes, at de teologiske
Forudsætninger, der forhen lagdes til Grund i Videnskaben,
udskiltes, saa at der byggedes paa rent naturlige
Forudsætninger. Naar dette var sket, kunde den positive Filosofi
grundlægges.
Auguste Comte (1798—1857), Positivismens egentlige
Grundlægger, studerede ved den polytekniske Skole i Paris;
men da denne paa Grund af Elevernes revolutionære
Sindelag blev lukket af Bourbonerne, fortsatte han sine Studier
paa egen Haand og gav dem en mere encyklopædisk
Karakter, hvortil ogsaa hans Samarbejde med Saint-Simon bidrog.
Dette Samarbejde hørte op, fordi Saint-Simon efter Comte’s
Mening for meget underordnede Videnskaben under sine Ideer
om den sociale Reformation og Fremtidsreligionen. Med stor
Arbejdskraft og Koncentrationsevne gennemførte Comte sin
Fremstilling af den positive Filosofi som en stor Encyklopædi
af de positive Videnskaber (Cours de Philosophie positive.
1830—1842). I hans senere Aar antog hans Tænken en mere
subjektiv og mystisk Karakter, idet han betragtede sig som
Grundlægger af en Humanitetsreligion og endog indrettede en
Art Kultus.
Ifølge Comte gennemløber den menneskelige Viden
(idethele og paa de enkelte Omraader) tre Stadier. Paa det
teologiske Stadium raades der kun over en lille Kreds af
Erfaringer, og Indbildningskraften spiller derfor en stor Rolle. Det
Baand, der her forener Kendsgerningerne til et Hele, er
Forestillingen om Aander og Guder. Teologiens kulturhistoriske
Betydning beror paa, at den paa dette Udviklingstrin har tjent
Videnskaben som intellektuelt Baand, ligesom den ogsaa i de
religiøse Autoriteter ydede et Grundlag for Moralen. Paa det
metafysiske Stadium findes Forklaringen ikke mere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
