Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 3. Darvin og Spencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fjender, eller som Darwin med et billedligt Udtryk kalder
det, naar den skal bestaa i Kampen for Tilværelsen. De
Variationer, som vare afgjort uheldige i denne Kamp, vilde
efterhaanden uddø; kun de mere eller mindre hensigtsmæssige
kunne bestaa. Denne Lære havde for Darwin den Betydning
at tjene til en Tanketraad (the intelligible thread), ved hvilken
en stor Mængde Kendsgerninger kunde forbindes. En Grænse
for sin Hypetese saa han i Spørgsmaalet om Oprindelsen til
de Variationer, mellem hvilke Kampen for Tilværelsen (eller,
som Darwin ogsaa kalder den, den naturlige Udvælgelse) staar.
En lignende Gaade finder han i Livets Oprindelse
overhovedet. — Senere Forskere have hævdet, at kun ved betydelige,
„springende“ Variationer (Mutationer, som deres Opdager
Hugo de Vries har kaldt dem) blive nye Arter til, ved hvilke
det saa bliver et Spørgsmaal, om de kunne bestaa i Kampen
for Tilværelsen; denne er altsaa ikke egentlig Aarsag til nye
Arters Opstaaen.
Af Darwins Selvbiografi og Breve (Life and Letters of
Charles Darwin 1887) ser man, at hans sidste Stade med
Hensyn til Forholdet mellem Teleologi og Mekanisme var et
lignende som Kants. Ligesaa lidt som han kunde tro, at
Verden, som vi kende den, var Værk af en bevidst Hensigt
(design), ligesaa lidt kunde han blive staaende ved, at den
skulde skyldes Tilfældet eller den blinde Kraft (chance, brute
force). Han erklærede sig selv for en Agnostiker (d. v. s. En,
der erkender sin Uvidenhed angaaende det, der ligger ud
over Erfaringen).
Herbert Spencer (1820—1903) gik fra det praktiske Liv
over til filosofisk Forsken. Han begyndte som Ingeniør, fik
derefter Interesse for sociale Spørgsmaal og blev derved ført
til psykologiske og filosofiske Studier. Hans Filosofi udsprang
af Trangen til at finde en Grundtanke, der kunde
sammenfatte en Række af naturvidenskabelige, psykologiske og
sociologiske Studier. I sine Essays har han givet en Række,
tildels glimrende skrevne Afhandlinger om enkelte Spørgsmaal.
Senere udgav han i ti Bind sin „syntetiske Filosofi“, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
