Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 3. Darvin og Spencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Bind (First Principles 1861) giver Grundlaget for hans
Verdensanskuelse: Udviklingsbegrebet.
I sin Erkendelseslære viser Spencer, under Indflydelse af
den skotske Kantianer William Hamilton, at kun det, der
staar i Forhold til noget Andet, kan erkendes. Et Ubetinget
og Altomfattende kan derfor ikke erkendes. Enhver
Erkendelse giver kun et Udsnit af en uendelig Realitet, som kun
kan udtrykkes ved Symbolers Hjælp, ikke i Begrebets Form.
Spencer er, med denne Motivering, Agnostiker ligesom
Darwin. — Men al den Erkendelse, vi kunne vinde, samler sig
om Udviklingsbegrebet. Vi have kun forstaaet et Fænomen,
naar vi have fulgt det gennem dets forskellige Trin til dets
nuværende Skikkelse. Det viser sig, at der her er visse Træk,
der stadigt komme igen, ligegyldigt hvilke Fænomener vi
have for os, og som tilsammen tjene til at definere, hvad vi
forstaa ved Ordet Udvikling. Der er tre saadanne
Hovedejendommeligheder.
1) Udvikling er Koncentration. Der sker en Overgang fra
løsere til fastere Sammenhæng, naar et Fænomen bliver til.
Saaledes naar en Sanddynge danner sig paa Strandbredden,
ved Stjernesystemers og Kloders Tilbliven, ved
Bevidsthedslivets og Samfundslivets Udvikling. — 2) Men dernæst er
Udvikling Differentiation, Overgang fra en mere ensartet til
en mere forskelligartet Tilstand. Medens Koncentration gaar
for sig ved, at ensartede Dele paavirkes af samme Kraft
(Sandskornene f. Ex. af Vinden), sker Differentiationen ved,
at de ensartede Dele indenfor den ved Koncentrationen
dannede Helhed paavirkes af forskellige Kræfter (som naar en
Del ligger i Skygge, en anden i Sol). Indenfor Helheden
bliver der da Forskellighed mellem Delene. Indenfor Solsystemet
udforme sig de enkelte Kloder, og paa samme Klode bliver
der Forskel mellem de indre og de ydre Dele, og mellem de
forskellige Dele af Overfladen. I Organismen fremtræder der
større Forskelligheder mellem Organerne, jo mere Væxten
skrider frem, og det organiske Liv paa Jorden fremtræder paa
senere Trin med flere forskellige Arter end paa tidligere Trin.
Ligeledes gaar det med Bevidsthedslivet, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
