Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- VIII. Nyere Problembehandlinger
- a. Det psykologiske Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udblik. Idet vi ordne Fremstillingen efter den Karakteristik af
de fire Hovedproblemer, der er given i Indledningen, give vi
i det Følgende en Oversigt over saadanne Bestræbelser i den
sidste Del af det nittende Aarhundrede og i Begyndelsen af
det tyvende.
a. Det psykologiske Problem.
α. Af stor Betydning blev her Grundlæggelsen af en
experimental Psykologi ved Gustav Theodor Fechner
(1801—1887), der fra Fysiken gik over til Filosofien. I sin
Verdensanskuelse staar han Romantiken nær, idet han dristigt
anvender poetiske Analogier; men han forener med denne Idealisme
en exakt naturvidenskabelig Synsmaade. Da Loven om
Energiens Bestaaen efter hans Opfattelse gør det umuligt at antage
et Aarsagsforhold mellem det Aandelige og det Materielle,
antager han, at Forholdet er som mellem den indre og den
ydre Side af en Kugleflade: Idealisten ser kun hin,
Materialisten kun denne, og dog se de egentligt det Samme. Men
Fechner stiller sig nu den Opgave at udfinde, hvorledes disse
to Synspunkter forholde sig til hinanden, og det er ad denne
Vej han er kommen til experimental Psykologi (Elemente der
Psychophysik. 1861). Ligesom Kepler, med hvem han er
aandsbeslægtet, arbejdede han sig fra poetisk Spekulation frem
til exakte Undersøgelser. Ved Psykofysik forstaas
Undersøgelsen af Forholdet mellem det Aandelige og det Materielle. Ved
at undersøge Forholdet mellem de fysiske Paavirkninger og
de tilsvarende Sansefornemmelser kom Fechner til det
Resultat, at Paavirkning og Fornemmelse ikke ere ligefrem
proportionale, men at jo stærkere en Paavirkning er, des mere
maa den forøges, hvis en vis Ændring af Fornemmelsen skal
opstaa. Paavirkningerne maa voxe i en Kvotientrække, for at
Fornemmelserne kunne voxe i en Differensrække (Se
Psykologi V A, 3). Ved egne og Andres Forsøg fandt han denne
Lov bekræftet. Dog er den (saavidt den gælder) neppe, som
Fechner mente, en Lov for Forholdet mellem Sjæleliv og
Hjerneliv. Disse ere sandsynligvis (hvad der ogsaa stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0092.html
