Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
af Andreas. Var han sammen med be aydre
blevet overfaldt og fort fangen ind i Vyen?
Men nei, Andreas var ille den Mand, der over
gav sig levende, og blandt de dsde havde man
endnu ilte fundet ham. Rent hensunken i sine
dybe Tanler kom han hen til sin Afdeling uden
at hore, at han vedvarende blev tiltalt af en,
der gik bagefter ham.
„Er det nogen, som vil tale med mig ?" ud
brod han endelig, idet han vaagnede af sine Drom
merler.
Foran ham stod Joden lankel.
„Herre," sagde Isden med usikker Stemme,
som om han vilde meddele ham nogle Nyheder,
men itte rigtig vidste om han turde. „Jeg har
voeret inde i Byen."
Taras saa paa Isden, forundret over at det
var lykkedes ham at snige sig ind i Staden.
„bvilken Djcevel har da bragt dig derhen?"
„Det vil jeg straks fortoelle," sagde lantel.
„Saasnart jeg tidlig imarges hsrrt Larmen og
Skydningen blandt Kosakkerne, greb jeg min Kaf
tan og lob uden at trcelle den paa hurtig frem
til Stedet for at faa vide, hvad Grunden var til
alden Larm, og hvorfor Kosakkerne begyndte at
styde saa heftigt. Jeg kom netop, da Toget drog
ind gjennem Stadsporten. Jeg saa mig om, og
i Spidsen for Toget saa jeg Fanevoerer Galan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
