Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
dowitsch. Jeg kjendte Manden, han har i tre
Aar skyldt mig hundrede Dukater. Jeg gik efter
ham, som om jeg vilde forlange mit Tilgodeha
vende af ham, og saaledes slap jeg ind i Staden."
„Du har altsaa vceret i Stade« og endog
vovet at minde ham om hans Gjoeld! Det un
drer mig blot, at han ikke lod dig hcrnge straks
som en anden Hund," sagde Vulva.
„Sandt for Gud, han vilde straks lade mig
hcenge," fortsatte Isden. „Hans Folk havde al
lerede lagt mig Strikken om Halsen, men jeg bad
og bsnfaldt om Naade og sagde, at jeg vilde
vente med Betalingen til det passede ham, og
jeg lovede end yderligere at laane ham Penge."
„Hvad har du fowvrigt gjort i Staden, har
du set nogen af vore?"
„Ja det forfinar sig; der gives mange af
vore der. Itzig Rachum, Schmuel, Chaiwalch, den
jsdifle Forpagter —"
„Maa den Onde hente de Hunde," udbrod
Taras hsilig forarget. „Hvorfor taler du om
dine. Isder, jeg spsrger efter vore Saporoger."
„Saporoger har jeg ikke set nogen af, ingen
uden Hr. Andreas."
„Har du set Andreas?" udbrod Bulba iv
rigt. „Hvordan har han det? Hoor har du set
ham? I Fangenstab? I sin Liglifte, eller
bundet og loenlet?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
