Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
„Hvem vilde vove at binde og lam?e Hr.
Andreas, der nu er saadan en sin Ridder ved
Gud, ieg havde saancer ilke kjendt ham igjen.
Armene var udbroderet med Guld, og han havde
ogsaa et bredt Vcelte af Guld, overalt Guld,
alt vaa ham var noesten af Guld, hau skinnede
som Vaaren i Solskinnet, naar Fuglene kvidrer
og synger i Haverne, og naar hvert Grasstråa
dufter. Og Wojewodrn havde fljcentet ham sin
smutteste Hest den Hest kostede alene tohun
drede Dukater.
Bulba stod som forstenet.
„Hvorfor har han saa anlagt benne frem
mede Rustning?"
„Fordi den er smuttere end den, han for
havde, formodentlig."
„Hvem har tvunget ham dertil?"
„Jeg har ikle sagt, at nogen har tvuttget
ham dertil. Ved Herren da ikke, at han er gaaet
over til Fienden ganske frivillig?"
- „Hvem er gaaet over til Fienden?
„Naturligvis Hr. Andreas, hvem ellers?"
„Til hvem er han da gaaet over?"
„Til dem derover, han er nu en af deres
egne."
„Du lyver, Hund."
„Hvor skulde det vcere muligt, at jeg lyver?
Er jeg da saadan en Dumrian, at jeg skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
