Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saasnart vi kommer til saadanne ioner, som under
indvirkning av ydre felter let kan polariseres, slik at potentialflaterne for
positiv og negativ ladning ikke mere er concentriske kugleflater,
maa vi ta det fænomen med i betragtning, at ionerne
polariseres.
I krystalbygningen yttrer polarisationsfenomener sig først og
fremst paa den maate, at koordinationen blir mindre symmetrisk,
istedenfor almindelige ionegitre dannes der skiktgitre, hvor
positive og negative ioner er anordnet i avvekslende lag eller skikt,
og tilsidst blir der som et grænsetilfælde dannet molekylgitre ved
parvis sammenvirkning mellem sterkt polariserende og sterkt
polariserbare ioner.
En krystals bygning vil saaledes hos heteropolare forbindelser
være avhængig av mængdeforholdet mellem ionerne,
størrelsesforholdet mellem ionerne, og endelig ionernes polarisationsegenskaper.
Vi kan eksempelvis nævne realtionerne mellem
størrelsesforhold, polarisationsegenskaper og krystalbygning hos en række
av de stoffer, hvis kemiske sammensætning uttrykkes ved
formelen AX2.
Den elektrostatiske natur av bindekræfterne i ionekrystaller
fremgaar ogsaa av det faktum, at vi i visse forbindelser møter
koordinationstal, som ikke staar i nogen relation til valenstal
eller antal vekselvirkende elektroner, som for eksempel
koordinationstallene, syv, ni, elleve av surstof omkring calcium.
Vi maa imidlertid være opmerksomme paa, at anordningen av
atomerne i saadanne forbindelser, som ikke er ionekrystaller,
saasom aluminiumnitrid, titancarbid, ogsaa viser mange
paralleler til ionebindingen, og at de to ekstremtyper av
krystalliserte substanser, som for eksempel repræsenteres av stensalt
paa den ene side, diamant paa den anden side, synes forbundet
ved overgange.
Naar vi fører arten av krystallernes bygning tilbake til
egenskaper hos krystallernes mindste byggestene, saa blir de
empiriske krystallografiske regler om sammenhæng mellem
krystalform og kemisk sammensætning gjenstand for en ny og letfattelig
sammenhæng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
