Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal-kemi av prof. V. M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krystallografiens fader, abbé Hauy opstillede den these, att
enhver kemisk definerbar substans har sin egen, karakteristiske
krystalform, en regel, som aapenbart gir uttryk for, at
krystalbygningen forandres, naar enten atomernes mængdeforhold
forandres eller naar man substituerer atomer med andre egenskaper. I
almindelighet er forskjellige atomarters størrelse og
polarisationsegenskaper saa forskjellige at en kemisk substitution medfører en
forandring av atomernes anordningsmaate i rummet.
Mitscherlichs store opdagelse av isomorfien, at kemisk
analogt sammensatte substanser kan ha meget nær samme
krystalform, gir uttryk for, at man, naar atomernes mængdeforhold
forblir konstant — det ligger i uttrykket »kemisk analogt sammensat))
dog kan variere de substituerende atomers egenskaper indenfor
visse ret snevre, grænser, uten at en ny anordningsmaate
resulterer.
Vi kan idag med en meget stor grad av sandsynlighet forutsi,
hvilke kemiske substitutioner der vil ligge indenfor
krystalbygningens tolerance og hvilke substitutioner derimot vil medføre en
forandring av krystalbygningen, en morfotropi. Vi kan endvidere
med sikkerhet forutsi, hvordan koordinationsforholdene vil
forandres ved givne kemiske substitutioner, vi kan i betydelig
utstrækning forutsi stoffenes krystalbygning.
Ogsaa Mitscherlichs anden store opdagelse, polymorfien, blir
anskuelig, det fenomen, at et og samme stof kan optræ med
forskjellige krystalstrukturer; nær grænsen av isomorfe rækker kan
vi forandre stabilitetsrækkefølgen av to anordningsmaater ved
at variere de termodynamiske faktorer, tryk og temperatur.
Krystalkemiens resultater om sammenhængen mellem
atomernes egenskaper og bygningen av krystallerne kan imidlertid ikke
bare benyttes til studiet av aarsaksforholdet mellem
krystallernes stof og bygning, de kan ogsaa tillempes paa helt andre felter,
nemlig paa spørsmaalet om de forskjellige grundstoffers fordeling
i naturen.
Vor viden tillater os at forutsi, hvilke elementer der kan
indbygges i bestemte krystalstrukturbygninger, og paa denne maate
har man kunnet forutsi, at det tilsynelatende saa sjeldne element
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
